|
Overenskomstens virkning på mulighederne for at rekruttere til kysten |
||
| Jeg kan selvfølgelig ikke
udtale mig om, hvordan det er gået på kysten, men jeg kan se, at man
har fået, i hvert fald chefdistriktslæger praktisk taget alle steder.
Jeg mener kun det er Thule der er vakant for øjeblikket. For
Maniitsoq's vedkommende har vi jo hele tiden haft rigeligt med vikarer,
men der er ingen tvivl om, at den nye overenskomst har gjort det endnu
lettere at skaffe vikarer. Jeg har faktisk måtte sige nej til en del.
Konklusionen må altså blive, at kvaliteten af vikarerne er blevet
bedre, i hvert fald for vores vedkommende.
Hvor mange procent der har været lønfremgang med den nye overenskomst synes jeg umiddelbart er svært at regne ud. Vi har jo mistet kompensatoriske fridage, men det er jo fridage vi alligevel ikke regnede med her i distrikterne, og således har tabet nok været størst på lægeklinikken, måske også på D.I.H. Det der senere har vist sig at være et problem, det er fortolkning af overenskomsten, der er dog specielt 2 punkter. Det ene er frihed efter lørdag-søndagsvagt og det andet er afspadsering af optjente timer i forbindelse med vagtafholdelse. Mht. det første punkt kan jeg forstå, at Direktoratet har givet sig der, således at lørdag-søndag som tidligere udmønter 2 afspadseringsfridage som
|
kan akkumuleres i 3 måneder.
Det skulle der vel ikke være ret mange flere ben i.
Mht. afspadsering af vagttimer har jeg meddelt Direktoratet, at så længe vi er 4 meget forskellige læger, hvoraf de 3 er vikarer, mener jeg ikke at vi kan afspadsere vagttimerne. Det ville betyde, at der i flere dage kun vil være 2 læger på sygehuset og det vil også betyde, at vores bygdearbejde vil blive yderligere besværliggjort. Jeg vil nok mene, at man med 4 faste læger med rutine i arbejdet og med en vis erfaring, bør kunne afspadsere optjente vagttimer, men som sagt - som situationen her er for øjeblikket - kan vi ikke. l øvrigt vil jeg sige generelt, at mulighederne for at rekruttere læger er jo blevet langt forbedret her. Jeg kan i hvert fald se frem til sommeren 2001 med fuld besætning af kompetente og dygtige kollegaer. Jeg har jo altid lagt vægt på, at vi er så vidt muligt forskellige, dvs. dækker forskellige specialer og det er i fuldt mål lykkedes mig, i hvert fald frem til sommeren 2001. Efter den tid er det ikke mit problem, da jeg agter at stoppe pr. 1. juli 2001. Men alt i alt synes jeg det ser godt ud. Det ser også ud som om at vi har mulighed for at ansætte en kendt tidligere kollega pr. 1. juli 2001. Hans Martin Johnsen
|
|
Næste side | Forrige side | Forside | Retur til Nakorsanut | Retur til LKF-forside