|
Fertiliserende kirurgi kontra IVF. |
||
|
Igennem de sidste par år har vi haft 2 eller 3 tilfælde af extrauterint graviditet, kommende fra udsteder, hvor patienten har undergået, enten laparoskopisk fertilitets fremmende kirurgi eller tubar plastik per laparotomiam. Jeg kan faktisk ikke påminde mig, at vi i mange år har haft en normal fuldført graviditet efter fertilitets fremmende kirurgi, hverken laparoskopisk eller per laparotomi. Jeg synes godt man kan diskutere om man, i hvert fald når det gælder udstedspatienter, skulle afstå fra den slags indgreb. I det ene tilfælde var patienten faktisk meget dårlig før hun kom ind og blev laparotomeret her. Og der er ingen tvivl om, at man er nødt til at se i øjnene, at når man laver den slags indgreb - og det ved man jo erfaringsmæssigt - vil en del af disse ende med en extrauterin graviditet. Extrauterin graviditeter er jo ikke særlig velegnede i bygderne, de fleste af dem går jo stille og roligt, men engang i mellem, det ved vi jo, bliver der problemer. Hans Martin Johnsen
|
Svar: Som bekendt opviser fertilitetskirurgi ikke særlig fremragende resultater. Blot mellem 10 og 25% bliver gravide efter et indgreb og det er ikkc væsentligt dårligere end andre fertilitetsfremmende procedurer - men indgrebet er uomgængeligt. Sandsynligheden foret lykkeligt udkomme, er måske mindre i Grønland på grund af de ofte omfattende skader, der ses på salpinges og fimbrie-apparat efter tidligere voldsomme upåagtede eller ubehandlede underlivsinfektioner. Den samme patientgruppe indebærer en kraftig forhøjet risiko for extrauterine graviditeter, måske op mod 10%. Det er et relevant dilemma der præsenteres. Væsentligt er at patienterne er fuldt informeret om de risici indgrebet indebærer, først og fremmest af den henvisende læge. Han/hun har jo har mødt patienten flere gange i det extensive og personligt belastende udredningsforløb før henvisningen kan skrives. Patienterne bør selvsagt informeres også før kirurgisk intervention, men på det tidspunkt er de fleste kommet så langt, og har investeret så meget personligt, at det kun er ganske få der er afstår fra indgrebet. Såfremt patienten er fuldt informeret om risici, mener jeg ikke man kan afvise et berettiget ønske om behandling, uagtet patientens valg af bosted. Endelig indebærer IVF også en risiko for ekstrauterin graviditet. Peder Kern
|
|
Næste side | Forrige side | Forside | Retur til Nakorsanut | Retur til LKF-forside