Nye kolleger

Jens Otto Veje               Foto: Birte Haugaard

Jeg er dansk, født og opvokset i København, 57 år, er gift, har 3 voksne børn, 6 børnebørn og et til på vej. Min kone Annegrete har arbejde, som hun er glad for, på Universitetshospitalet i Odense, Klinisk- fysiologisk afd., sorn ledende akademiker (biokemiker) og er derfor blevet i Danmark.

Mit liv som læge har fordelt sig på nogle års bred hospitalsuddannelse, 26 år som praktiserende læge i 5-læge kompagniskabspraksis (Lægerne i Kirkestræde, Holbæk), afbrudt af 2 års DANIDA udsendelse til Zambia som distriktslæge i Luapula provinsen (nord-vest Zambia). Som praktiserende læge har jeg de sidste 16 år været tutor for praksisreservelæger og praksisamanuenser.

Sideløbende med praksisarbejdet harjeg igennem 7 år haft tilknytning til Embedslægeinstitutionen i Vestsjællands amt som assistent og vikar og har i knap 25 år været censor ved den lægevidenskabelige embedseksamen i farmakologi ved Københavns universitet.

Efter d. l. oktober 2000 er jeg chefdistriktslæge i Upernavik. Min praksis er solgt. De kommende år gælder det lægearbejde på Grønland. Et arbejde jeg i mange år har ønsket at prøve, men været betænkelig ved at søge, af de sædvanlige og velkendte årsager.

Jeg føler mig meget velkommen i Upernavik og savner ikke andre udfordringer i øjeblikket.

I min fritid, da jeg var i Danmark, var jeg ivrig islandsbesteavler og rytter. Begge dele har jeg af forståelige årsager overladt til Annegrete, men med til Upernavik har jeg taget en interesse for internationalt foreningsarbejde. Jeg er bestyrelsesmedlem i den internationale sammenslutning af islandsheste foreninger i 19 lande (FEIF) og er leder af avisarbejdet på det internationale plan.

Jens Otto Veje, Upernavik

 

Erik Busch                            Foto: Narsaq Foto

Curriculum vitae for Erik Busch

Født d. 12.5. 193 6 i Århus af lægeforældre. Opvokset i Horsens. 1955 - 63 i Søværnet, siden fortsat i reserven efterhånden som orlogskaptajn indtil 1996. 1969 cand. med. 1970 reservelæge ved medicinsk afd., DIH. 1971 - 72 assisterende læge i Narsaq, afbrudt af en periode som distriktslæge i Nanortalik. 1972 - 98 praktiserende læge i Augustenborg. 1994 speciallæge i almen medicin. 1998 efterløn. Samme år "single-sailing" i Nordatlanten - nåede dog ikke Grønland.

Som god socialdemokrat politisk aktiv i Sønderjyllands Amt og Augustenborg Kommune.

D. I.S. 2000 ansat som chefdistriktslæge i Narsaq Sundhedsdistrikt.

Stadig og kun gift med Grete. 3 voksne sønner og foreløbig 4 børnebørn bor i Danmark.

Hobbies: Narsaq Sundhedsdistrikt, fiskeri, jagt, langrend, rødvin og tobak.

Tidskriftsartikel: Diabetesundersø gelse i almen praksis. U.f.L 153134.

 

Erik Busch

 

     Næste side | Forrige side | Forside | Retur til Nakorsanut | Retur til LKF-forside