DEN NYE OVERENSKOMST FOR EN RESERVELÆGE

Den nye overenskomst er principielt trådt i kraft for flere måneder siden og på nogle områder har vi også allerede kunnet mærke det. Den er hilst meget velkommen og jeg har de bedste forventninger til, at den vil medføre betydelige ændringer og forbedringer på mange områder for en reservelæge på Dronning Ingrids Hospital. Det vil jeg forsøge at redegøre for. Disse forbedringer indtræffer selvfølgelig ikke umiddelbart efter en ny overenskomsts tiltrædelse, men vil langsomt bygges op og afspejle sig i hverdagen i kølvandet på de ændrede overenskomstmæssige forhold. Derfor er en del af det, jeg her omtaler stadig forhåbninger til, hvad den nye overenskomst vil medføre i de kommende år fremover.

Reservelæge trækker kysten med.            Foto: Nakorsanut

Det altafgørende er muligheden for, at alle reservelæge-stillingerne vil kunne besættes. Dette vil ændre mange andre forhold for de ansatte, så disse bliver i længere ansættelses-perioder og ikke rejser pga af en for høj vagt-/arbejdsbelastning, selvom de egentlig godt kan lide selve arbejdet på afdelingen. Dette vil igen give et bedre kendskab til ens kolleger, mindre tid bruges på introduktion af nye vikarer og en længe savnet kontinuitet vil kunne opbygges efterhånden.
Herudfra vil kræfter og energi kunne bruges mere på opbyggelse af flere procedurer, mere arbejdsglæde og overskud til at tage sig af mere end blot det allermest nødvendige. Generelt vil det give et bedre miljø for os reservelæger at arbejde i, hvor der vil blive bedre mulighed for supervision fra mere erfarne

 

reservelæger og bedre opfølgning af de enkelte patienter, men også give de andre personalegrupper en bedre reservelæge at arbejde sammen med. Når alle stillinger besat betyder det f.eks. at den vagtbærende ikke samtidig behøver at assistere på operations-stuerne eller gå stuegang.

Man undgår således at reservelægen konstant afbrydes i sit arbejde og må forlade mindre akut, men alligevel vigtigt arbejde, for det absolut akutte. Dette burde medføre, at patienterne, som det hele jo drejer sig om, får en bedre behandling, information, tryghed og generelt bedre indlæggelsesforløb og efterfølgende opfølgning i ambulatoriet.

Det er meget afgørende, at man honoreres pr. vagt og ikke som tidligere, hvor lønnen tilnærmelsesvis var ens, uanset om man havde 5 eller 13 vagter om måneden. Det giver selvfølgelig en anden motivation til at tage evt. ekstra vagter, fordi det, afhængig af hvem man er, vil medføre enten udbetaling eller mulighed for yderligere afspadsering. Inden den nye overenskomst har det i mange perioder ikke været muligt at afspadsere blot noget af det, man egentlig var berettiget til, men med besatte stillinger, skulle det blive muligt. Som der er lagt op til nu, vil en periode med meget arbejde kunne afløses af en afspadseringsperiode som kompensation.

I et reservelæge-kollegie vil der altid være nogle, som er mere interesseret i at tage ekstra-vagter end andre; læger uden børn vil ofte hellere have flere vagter end småbørns-familier og vagterne kan fordeles herudfra; den deraf evt. mindre vagt- belastning, vil betyde, at arbejdet som reservelæ- ge på DIH, med den nye overenskomst, vil kunne forenes med et tilfredsstillende familieliv. Dette igen er et led i den gode cirkel, som vil få reserve- læger til at blive i længere perioder o.s.v. som skitseret ovenfor.

For mig personligt ville det betyde meget, hvis den nye overenskomst medførte denne gode cir- kel, både fagligt og menneskeligt, og det ikke bare som reservelæge, men også hvis jeg som patient en dag skulle få brug for sundhedsvæsnet.

Uka Wilhjelm

Reservelæge på kirurgisk afdeling, DIH

 


Tuusi Motzfeldt underskriver aftalepapir         Foto: Nakorsanut

     Næste side | Forrige side | Forside | Retur til Nakorsanut | Retur til LKF-forside