Børnedødelighed - en Medical Audit

Dødeligheden i barnealderen er betydeligt højere i Grønland end i Danmark (1), og også højere end blandt Inuit i Alaska og Canada (2). I begyndelsen af 1990erne blev der på denne baggrund gennemført en socialmedicinsk undersøgelse af børnedødsfald i Grønland, som viste, at knapt en tredjedel af dødsfaldene måtte betegnes som undgåelige, og som blandt andet anbefalede, at der blev etableret en permanent overvågning af børnedødeligheden (3). Der blev etableret en arbejdsgruppe hertil, men af forskellige årsager kom den aldrig til at fungere efter hensigten.
En ny MPH afhandling fra Goteborg viser, at spædbarnsdødeligheden i Grønland er reduceret fra 25,2 pr. 1000 levendefødte i 1987-91 til 18,3 i 1992-99, men konkluderer, at dette sandsynligvis skyldes den almindelige samfundsudvikling og generelle forbedringer i sundhedsvæsenet, og ikke specifikke tiltag til reduktion af børnedødeligheden
(4).
I 1999 besluttede Direktoratet for Sundhed at genoplive idéen med en løbende overvågning af børnedødeligheden i lighed med, hvad der efterhån­den er normalt på større sygehuse i Danmark. Der blev aftalt et samarbejde mellem direktoratet og Statens Institut for Folkesundhed (SIF). Hver af parterne spyttede i kassen, og SIF fik til opgave at analysere børnedødsfaldene i 2000 og 2001 og herunder at finde ud af, hvordan en løbende over­vågning bedst kan tilrettelægges. Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af professor Peter Bjerregaard (SIF), overlæge Peder Kern (DIH), jordemoder Grethe Lind (DIH) og overlæge Inge-Merete Nielsen (Næstved Centralsy­gehus). Embedslægen fremskaffede dødsattester og fødselsanmeldelser, men deltog efter eget ønske ikke i arbejdsgruppen.
Sagsgangen var lidt kompliceret, og materialet krydsede Atlanten adskillige gange: Dødsattester og fødselsanmeldelser blev sendt til PB i København, som rekvirerede relevant journalmateriale fra sygehusene; dette materiale blev via Nuuk sendt til København, hvor PB skrev resuméer. Med journalmaterialet i håndbagagen mødtes PB med de øvrige medlemmer af gruppen i Nuuk eller København, diskuterede de enkelte cases og ind­hentede eventuelt supplerende materiale.
Vi fik i alt kendskab til 23 dødfødsler og døds­fald blandt børn under fem år i 2000 og 20 i 2001 (indtil primo november).

 

 
Peter Bjerregaard
 
Gennemsnittet for 1987-91 var 49 og for 1992-99 33 dødsfald om året. Af disse 43 dødsfald blev oplysninger om 7 først modtaget i november eller december 2001, hvorfor det ikke har været muligt at behandle dem. For de resterende Peter Bjerregaard 36 modtog vi - efter kortere eller længere tid -journalmateriale på 30, og der var kun et enkelt distrikt, vi trods flere rykkere aldrig hørte fra. På indeværende tidspunkt har vi diskuteret 25 cases og mangler 5.
Materialet er naturligvis for lille til at kunne bruges til en sammenligning med dødelighedsmøn-ster og sygehusenes håndtering af fødsler og akut syge børn i tidligere perioder. Der er ved at blive udarbejdet en rapport til direktoratet, som dels kommer til at omfatte arbejdsgruppens anbefalinger for en fortsat overvågning, dels en omtale af nogle udvalgte faglige problemstillinger, som gennemgan­gen af materialet har givet anledning til.
Peter Bjerregaard Professor i Arktisk Medicin
Referencer:
1.  Bjerregaard P, Misfeldt J. Infant mortality in Greenland: secular trend and regional variation. Arctic Med Res 1992; 51(3): 126-135.
2. Bjerregaard P, Young TK. The Circumpolar Inuit. Health of a population in transition. København, Munksgaard, 1998.
3.  Bjerregaard P, Misfeldt J, Kern P, Nielsen I-M. Toppen af isfjeldet. Børnedødsfald i Grønland 1997-1991. København: Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, 1994.
4.   Aaen-Larsen B. Børnedødeligheden i Grønland 1987-1999. Goteborg: Nordic School of Public Health, MPH2001:3.

 

Næste side | Forrige side | Forside | Retur til Nakorsanut | Retur til LKF-forside