Det handler om Kvalitet

Som "Qallunaaq" i ordets oprindelig forstand (udefrakommende), vil jeg gerne skrive nogle tanker om jordemoderarbejdet som "kyst jordemoder" i Grønland. Mine Grønlandske fødte kolleger, har meget mere at kunne sige om hvordan det er at være jordemoder i dette land. De har haft deres virke her og er født og opvokset her, alligevel vil jeg prøve at beskriver mine oplevelse af at være jordemoder 2 steder i Grønland. I Ilulissat fra 1995-1997 og i Sisimiut fra 1997-2001.
Arbejdet som jordemoder på kysten er spændende og givende. Jeg tror også at det at være jordemoder i en anden kultur giver et erfaringsgrundlag, som der ikke kan sættes pris på. Det er "uartigt" at prøve at generalisere når det gælder et folkeslag. Alligevel, samles disse ord hos mig når jeg tænker på de familier jeg har samarbejdet med i Ilulissat og Sisimiut: Styrke, smerte, tolerance, tålmodighed, latter, barskhed, accept, selvkritik, stolthed, og kærlighed.
Jordemoderen som til tider tilkaldes "Paaliorti", er en velrespekteret person i samfundet. Det er ikke unormalt at jordemoderen inviteres til barnedåb. Familierne ringer til jordemoderen på barnets ˝ år fødselsdag og sender ofte gaver og hilsner.
Denne respekt er ikke kun på grund af jordemoderens arbejde under graviditet og fødsel, men en respekt for og intuitiv forståelse for at jordemoderen er med til at fører familien og det grønlandske samfund videre.
Det at arbejde som jordemoder på kysten kræver en tiltro til at det nytter at lave et stykke arbejde. Det kræver respekt for hver enkelt forløb som man er med til. Det kræver at man både kan arbejde i nuet og samtidigt kan lave fremadrettet planer.


Moder med barn i Amaat.                                            Gitz Johansen

 
 

 

 

 

 

 

Ruth Montgommery

Visitation

Visitationsarbejdet, i graviditeten, som er udført med omhu er ikke bare en overfladisk procedure, men en livsnødvendig procedure, som kan være alt afgørende for at fødslerne resultere i sunde og raske børn /mødre.
Ved visitering i graviditeten, selv om kvinderne forstår vigtigheden af at komme til specialafdelingen, føles det meget tungt at skulle forlade mand, 2 eller 5 børn i deres hjemby og drage af sted alene til deres lokale sygehus eller til Nuuk. Adskillelse fra familie og børn, og for mange en nedgang i lønindtægter mens kvinden er indlagt på sygehus i et anden by.
Adskillelse kan give anledning til depression og ensomhed, idet den gravide måske ikke får besøg af sin familie i de uger hun er indlagt. Som jordemoder er det vigtigt at forberede familierne på denne mulighed uden at gøre familierne utrygge.
Jordemoderen er bindeled mellem familien og arbejdspladserne/ socialforvaltning ved akutte problemer i graviditeten.
Værre er det når der opstår pludselig komplikationer hos en fødende/nyfødte barn i de årstider hvor der er ustabile vejrforhold. Disse situationer er svære for familierne til de syge fødende/barn og kan være livstruende for de involverede. Hvis vejrforholdene er gode kan en overflytning ske indenfor 1 time til halvanden. Hvis vejret er dårligt, kan der gå halve til hele dage. Fagligt kan det være svært at acceptere, at arbejdskvalitet er afhængigt af vejrliget.
Jordemoderens ansvar er at have et overblik over de kvinder som har termin, og sikre sig at de ansvarlig læger véd hvilke kvinder har termin og om der skal tages stilling til ændring i planlagte overflytninger.

Fødslen
De fleste sygehuse på kysten har dygtige sundhedsmedhjælpere som kan forestå den normale fødsel, og de steder hvor der er ansat jordemødre, deler jordemoderen og sundhedsmedhjælpere vagterne. Dvs. at sundhedsmedhjælpere har vagt når jordemoderen har fridage.

Fortsættes side 24

Næste side | Forrige side | Forside | Retur til Nakorsanut | Retur til LKF-forside