Henvisning af gravide til fødsel på specialafdeling


Ole Lind instruerer i Ultralydsbestemmelse af BPD

Obstetrikken var et af de første områder hvor ultralydsscannin-gen fandt sin anvendelse. Det samme gjorde sig gældende i Grønland, hvor ultralydsscanningen af de gravide startede samtidig med anskaffelsen af det første ultralydsapparat på DIH.
Til at begynde med blev det stort set kun anvendt til terminsbe-stemmelse. Med forbedret udstyr blev det også muligt at diagnosticere grovere misdannelser, ligesom det også blev muligt at foretage vægtestimering af fostret. Med forbedret udstyr øgede man også sikkerheden ved fostervandsundersøgel-serne.
Siden begyndelsen af 90'erne har man på DIH terminsbestemt ved måling af BPD i 16-18 uge. Før indførelsen af dette var terminen baseret på sidste menstruation usikker hos 1/3 af de gravide. Tallet er nok knap så højt nu, idet det er mit indtryk, at fertile kvinder i dag er mere opmærksomme på hvornår deres menstruationer falder.

 

Henvisning af gravide til føbsel på specialafdeling
                                                               
.... .fortsat fra side 8
Det forudsættes:
•              At der er en faglig forsvarlig dækning.
•              At tidligere fødsler er forløbet uden komplikationer eller indgreb.
•              At svangrekontrollerne ikke har givet anledning til at forvente komplikationer ved fødslen.
•              At fødslen finder sted efter fulde 36 svangerskabsuge (sikker termin).
•              At der kun er et foster i hovedstilling.
•              At fødslen starter spontant.
Det er en forhåbning, at den perinatale mortalitet kan nedbringes gennem en forbedret visitation, men også andre faktorer som kontinuerlig service-evaluering i form af audit, løbende kompetenceforbedring af den perinatale omsorgs personale samt intervention overfor uhensigtsmæssige livsstilsfaktorer skal medinddrages.
Det kan lade sig gøre.
Gunver Persson, Jordemoder,
Qasigiannguit Sundhedscenter,
December 2001
 
Terminsbestemmelsen ved BPD måling skal foretages i 14-20 graviditets uge. Dette skyldes dels at den genetiske variation i fostrets størrelse senere i graviditeten vil gøre bestemmelsen usikker. Obstetriske komplikationer som influerer på fostrets tilvækst opstår endvidere som oftest efter 20 graviditetsuge. Før 14 graviditetsuge er BPD bestemmelsen vanskelig pga. kranieknoglernes ringe udvikling.
Der er flere grunde til at en sikker terminsangivelse er en vigtig parameter mhp. at forbedre den perinatale omsorg. Hvis man sent i graviditeten konstaterer at barnet er mindre end svarende til den forventede graviditetslængde, vil man i situationer hvor dette i virkeligheden beror på at terminen er senere end forven­tet, ofte foranledige en for tidlig forløsning af et i øvrigt friskt barn.
Med andre ord påfører man et friskt barn en unødig risiko. Omvendt vil man i situationer med tilvæksthæmning, hvor man er usikker på terminen, måske vente med at forløse, for at se om barnet vokser. Dette kræver 14 dages observation. I denne periode er der risiko for at barnets tilstand forværres og i nogle tilfælde dør barnet også så at sige mellem hænderne på os.
Det er ligeledes vigtigt at kende terminen i forbindelse af igangsætning af overbårent svangerskab. Endelig er det i disse tider hvor flere gravide skal visiteres til forløsning på DIH, vigtigt at kende terminen mhp. rejsetidspunktet. Men også i distrikterne hvor ikke-risikogravide skal fra bygd til by for at føde er en sikker termin en stor planlægningsmæssig fordel.
Flere steder på kysten har man længe terminsbestemt ved BPD måling. I forbindelse med implementeringen af de perinatale retningslinier, blev der i Ilulissat i november afholdt lynkursus i BPD måling for chefdistriktslæger og sundhedsmedhjælpere. Det er håbet, at dette vil føre til at hele kysten fremover terminsbestemmer med ultralyd - og får det noteret så un-ders'øvelsen er til at finde igen. Alt for mange kvinder oplyser at de godt nok er UL-scannet - men oplysningerne er gået tabt. Det er fremfor alt vigtigt, at man for at sikre kontinuationen i forbindelse med udskiftning af det lægelige personale, lokalt sikrer sig en rutine for scanningen, så sundhedsmedhjælpere fastholdes i at udføre undersøgelsen.
Med forbedret udstyr er springet til at foretage vægtestimering, og screening for misdannelser ikke stort. Dette kan evt. via telemedicin udføres i samarbejde med speciallæge på DIH. Denne sevice er netop nu ved at være etableret, og på sigt tror jeg at dette bliver et af de områder hvor telemedicinen vil spare sundhedsvæsenet for mange dyre rejser og indlæggelser på DIH.
Ole Lind
 
men selvfølgelig er det ikke uden problemer -
Det største problem for den fødende er som nævnt andetsteds fravær af den nære familie - på det tidspunkt hvor der er allermest brug for den.
-  der bør derfor arbejdes for at familien kan ledsage den gravide når hun skal fra bygd til by - eller fra by til specialafdeling.
Det næststørste problem er indkvarteringen på DIH's patienthotel. Den gravide (med eller uden familie) kommer her til et uinspirerende hospitalsmiljø.
- der bør derfor arbejdes for at etablere familievenlige boliger til brug under opholdet på DIH.
Peder Kern

 

Næste side | Forrige side | Forside | Retur til Nakorsanut | Retur til LKF-forside