Akut taske og arktisk førstehjælp

Akut taske og arktisk førstehjælp

I samarbejde med korpslæge Sven Trautner fra Falck i København har Peqqissaanermik Ilinniarfik (herefter kaldet PI) udviklet en akut taske og principperne for et særligt kvalificeringsforløb som har fået betegnelsen arktisk førstehjælp med henblik på at måtte benytte akut tasken. Akut tasken og den tilknyttede kvalificering er særlig tiltænkt det ufaglærte sundhedspersonale i bygder og byer, som repræsenterer sundhedsvæsenet i det første møde med den akutte patient. Det overordnede formål bygger bl.a. principielt på en forbedring af kvaliteten i sundhedsvæsenets præhospitale ydelser til den grønlandske befolkning og at opnå et minimums niveau i bygde- og portørkvalificeringen. Den historiske baggrund: I 1994 kom den politiske udmelding, om at der skulle ske en forbedring af bygdesundhedsservicen. På denne baggrund satte PI sig følgende overordnede mål-sætning for bygdesundhedsudviklingen: Den overordnede målsætning for kursusområdet ved PI er, at give den enkelte bygd og sundhedsvæsenets personale redskaber og faglig udvikling således, at sundhedstilstanden forbedres for den enkelte borger og lokalsamfundet. Det er af PI blevet fulgt op med, at siden 1994 har medicindepotforvalterne og fødselshjælpersker fra bygderne hvert år været på kursus. Tænkningen bag var, at give sundhedspersonalet (medicindepotforvaltere og fødselshjælpersker) i bygderne bedre forudsætninger for at indgå i et forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i samarbejde med befolkningen og sundhedsvæsenet. Desuden stod det klart, at de havde behov for redskaber for at kunne træde til ved akutte tilfælde indtil faglært sundhedspersonale som læger, sygeplejersker, jordemødre m.v. kunne tage over. I september 1999- var det første gang nogensinde, at bygdesundhedsarbejderne fra hele Grønland mødtes. PI havde valgt at lægge det årlige kursus i Nuuk for at give muligheden for dette historiske møde. Der blev arbejdet hårdt, for programmet lød på oplæring i arktisk førstehjælp og kurset blev afsluttet med eksamen med en læge som censor hvor 34 opnåede certifikat til akuttasken. Siden har der hvert år været afholdt såvel		kvalificeringskurser som eksamen med en læge som censor og antallet som har opnået certifikat til akuttasken er siden fordoblet. En anden gruppe i sundhedsvæsenet, portørerne havde heller ikke tidligere haft uddannelsesmuligheder. Et ønske portørerne ofte selv havde givet udtryk for ligesom chefdistriktslægerne allerede i 1994 påpegede behovet og bad PI arbejde videre med. Det har medført at der siden 1998 er skabt mulighed for at portørerne kan tilbydes modulopbygget kurser, som også kvalificerer til de særlige udfordringer portørerne møder i mødet med den akutte patient, således at patienten hurtigt kan bringes til sygehu-set. Den samme kvalificering til at måtte benytte akut tasken som tilbydes medicindepotforvalterne og fødsels-hjælperskerne i bygderne. Akuttaskens indhold som kvalificeringen ved PI følger, er godkendt af Direktoratet for Sundhed i 1999 og ser ud som følger: AKUTTASKE TIL BYGDESUNDHEDSABEJDERE Ventilationsudstyr/iltbehandling: Pocket maske med iltstuds til kunstigt åndedræt. Benyttes hvor ventilationspose ikke kan benyttes. Ventilationspose silikone. Voksen + barn Ventilationsmasker silikone str. 4, 2, 0/1 Iltflaske 2,5 l Hudsonmasker. Venturiventiler rød og hvid. Voksen og barn til iltbehandling. Manometer flowmeter. 3 stk næsekatetre Frie luftveje: Lille fodsug (ambu) 3 stk sort og hvid sugekatetre. Kredsløbskontrol. Blodtryksmåler (palpere) Forbrændinger/øjenskyl: Isotonisk saltvand