14. (AED) brug af defibrillator
15. Eksamen med ekstern læge
Det grundlæggende element i uddannelsen er det præho-spitale samt det
transportmæssige i forbindelse med pa-tienter. Vi skal kunne holde patienter
i live og klare livs-truende skader, indtil der kommer mere kvalificeret
hjælp (læger og flere sygeplejersker) fra kysten el.lign. SHV i Kangerlussuaq
vil stadig virke som øverste myndighed, hvad angår deres beredskab. Vores
brandfolk er blot en supplering til dette beredskab. Så når man kommer
igen-nem Kangerlussuaq med en bårepatient, så vil det være Kangerlussuaq
Brandvæsen der står for transporten.
Her i Kangerlussuaq har vi 4 brandkøretøjer og andre diverse køretøjer i
forbindelse med beredskabet. Deriblandt har vi en ambulance til det
patientmæssige.
Hvor man på kysten kører med, at den stedlige indsats-leder i lufthavnen
er indsatsleder, indtil det kommunale brandvæsen ankommer, klarer vi det på
en anden måde herinde. Hvad angår indsatsledere er det de samme der kører
lufthavnsberedskabet og det kommunale beredskab. Vi kører førsteindsatsen og
den endelige indsats med de samme indsatsledere.
Som beredskabspartnere har vi bl.a. Danish Airforce, ISS og Air Greenland.
Disse supplerer beredskabet med mandskab og materiel.
Ud over, at vi i henhold til reglerne fra SLV har beredskab i lufthavnen,
har vi også rådighedsvagt for de flyvere der flyver over Grønland. Fly der
skal til og fra Europa og den amerikanske vestkyst eller Canada flyver over
Grønland, og disse har mulighed for, at lande her i Kangerlussuaq i
forbindelse med en nødsituation el.lign. Dette så vi her i foråret, hvor en
Boing-767 fra SAS sikkerhedslandede her i Kangerlussuaq med en bombetrussel.
Beredskabsmæssigt blev denne situation klaret flot alle parterne imellem.
Samarbejdet blev testet, og dette virkede helt efter hensigten.
Den store forskel mellem f.eks. Danmark eller andre internationale
lufthavne og Kangerlussuaq er, at man disse steder kan tilkalde ekstra
mandskab og udstyr fra andre steder. Her i Kangerlussuaq har vi kun os selv.
Vi kan naturligvis tilkalde assistance, men de kan ikke være her før der er
ordnet transport, og der kan let gå en del timer. Og hvis en flyver styrter
på banen, er der ikke mulighed for, at andre fly kan lande på banen. Så må
transport foregå med helikopter. Sådan som det ser ud nu, så er den nærmeste
helikopter i Nuuk, |
|
"Tilskadekommen" behandles.og den næste i
Sydgrønland.
I forbindelse med tilegnelse af erfaring, har vi arrangeret med forskellige
brandvæsener i Danmark, at vi kan deltage i vagter og indsatser i Danmark, og
dette sker i forbindelse med de enkelte kollegers egne ferier, og på egen
virkelyst og interesse. Som en del af kontrakten mellem os og Falck, kan vi
ligeledes deltage i kørslen med ambulance og få erfaring og genopfriskning i
patientbehandling og lign.
Hvad kan der gøres bedre? Man får hvad man betaler for, og det man betaler
for er det der står i loven og de bestemmelser vi arbejder efter. Man vil
selvfølgelig gerne have, at man er klar til alle situationer der kan opstå,
hvad rent materielt angår. Der kommer altid nyt og bedre. Rent kundskabsmæssigt
føler jeg, at vi er up to date. Vi er ud-dannet efter Beredskabsstyrelsens
bestemmelser, hvilket vil sige, at vi er uddannet sammen med de indsatsledere
der f.eks. går rundt i Københavns Lufthavn eller Århus Kom-munale Brandvæsen.
Som tidligere nævnt er den store for-skel, at vi her ikke lige med det samme
kan få den assi-stance som vi gerne vil have og har brug for. Det være sig
flere brandfolk, læger, sygeplejersker eller psykologer. Det optimale ville jo
Fortsættes...... |