Grønlands Kommando |
||
|
Kommandoens hovedopgaver i fredstid er suverænitets-hævdelse, farvandsovervågning, søredning , fiskeri-inspektion, overvågning og beskyttelse af havmiljøet , planlægning af den militære indsats i Grønland mv. Ud over dette skal kommandoen kunne yde støtte til det grøn-landske samfund på ad hoc basis. Til at løse opgaverne råder Kommandoen over 1 -2 større inspektionsskibe med helikopter, 2-3 mindre inspektionskuttere og et overvågningsfly af typen Gulfstream G-III. Ydermere udfører Slædepatruljen SIRIUS overvågning af Nord- og Nordøstgrønlands landterritorium inden for National-parkens område.
Grønlands Kommando er med i arbejdet vedrørende en samlet beredskabsplan for hele Grønland. Kommandoens isolerede beliggenhed gør, at deltagelsen i møder mv. er meget sporadisk, men man forsøger at deltage med officerer fra inspektionskutterne. I tilfælde af en større katastrofe vil Kommandoen naturligvis indsætte alle de midler, der kan fremskaffes til at hjælpe i katastrofeom-rådet. Grønlands Kommandos G-III-fly er normalt stationeret i Kangerlussuaq, hvor der opbevares et begrænset katastrofelager med bl. a. tæpper og medicin. G-III-flyet vil derfor være i stand til at nedkaste forsyninger, hvis det befinder sig i |
Grønland og ikke er indsat i højere prioriterede
opgaver andre steder i verden.
Ved Grønlands Kommandos hovedkvarter i Kalinginnguit er der et infirmeri bemandet med en læge, en sanitetsbefalingsmand og en sygepasser. Infirmeriet har normalt plads til 10 sengeliggende patienter, men i særlige situationer kan kapaciteten udvides til ca. 20 sengeliggende patienter. Beholdningen af medicin og forbindinger mv. er dog begrænsede. Forsvaret råder altså ikke over et egentligt katastrofelager i Grønland. Det kan blive nødvendigt at få fragtet udstyr fra Danmark til Grønland med Flyvevåbnets C-130 HERCULES-transportfly. HERCULES-transportflyene er i stand til at medbringe betragtelige mængder gods, men da flyene ikke er i stand til at lande ret mange steder i Grønland, må man nok påregne at det bliver nødvendigt at nedkaste forsyninger mv. med faldskærm, hvilket yderligere komplicerer opgaven. Inspektionsskibene har læge samt en sygepasser om bord, men er ikke i stand til at yde hjælp til katastrofer. Der er dog mulighed for at medbringe gods. Da inspektionsskibene typisk opererer ved Grønlands østkyst, må man påregne en vis tid, inden de vil være i stand til at være fremme i et katastrofeområde, hvis katastrofen sker i den tættest befolkede del af Grønland, - nemlig den vestgrønlandske kyst.. Inspektionskutterne vil kun i meget begrænset udstrækning være i stand til at yde støtte. Som tidligere beskrevet har Grønlands Kommando ansvaret for søredningstjenesten og beskyttelsen af havmiljøet til havs. På ægte militær vis er der udarbejdet beredskabsplaner for begge dele, og især håndbogen "SAR-Grønland" er kendt af en bredere kreds. I denne håndbog er der et kapitel, der indeholder en
|
|
Grønlands
Kommando er af redaktøren af Nakorsanut blevet opfordret til at komme med et
bidrag til et tema-nummer vedrørende katastro-feberedskabet i Grønland.