oversigt over katastrofeberedskabet i Grønland, herunder hvilket udstyr der er tilstede på hvilke lokationer samt hvordan beredskabsplaner bør udarbejdes. Arbejdet med at udarbejde samlede beredskabsplaner for Grønland koncentreres om at få koordineret og tilrettet lokale beredskabsplaner, således at der er en vis redundans mellem de enkelte myndigheder i Grønland. Hjemmestyrets indenrigskontor er primus motor i dette arbejde. De primære begrænsende faktorer er den manglende grønlandske infrastruktur, naturens luner specielt med hensyn til vejr og isforhold samt de begrænsede økonomiske muligheder. Planlægningsarbejdet er omfattende, men en nødvendighed, især når de mange forskellige instanser skal koordinere indsats, indkøb, uddannelse samt kommunikation.

Grønlands Kommando ser en beredskabsplan som et levende dokument, der hele tiden skal gennemgå en opdatering, således at forældede data slettes og nye kommer med. Det er ikke optimalt, at man f.eks. åbner en ny mine i Kirkespirdalen, uden at dette er dækket af en lokal beredskabsplan, der igen er afspejlet i et overordnet dokument. Derfor bør den allerede eksisterende beredskabskommission have et fastlagt antal møder om året samt kunne trække på sekretariatsressourcer, således at beredskabsplanen kan udvikle sig over tid.

evakuering af et større antal civilpersoner fra øen Heimey. Grønlands Kommando har forsøgt at inddrage hospitalet i Tasiilaq i en sådan øvelse, men dette måtte opgives, idet den islandske kystvagt måtte trække sig ud af den del af øvelsen, der involverede evakuering til Grønland. Der er tanker om at grønlandske beredskabsinteressenter kan deltage på observatørbasis.

Afslutningsvist kan man således opsummere, at der pågår et arbejde med at få koordineret beredskabet i Grønland, at forsvaret kun har begrænsede ressourcer til umiddelbart at hjælpe i en katastrofesituation, at en beredskabsplan skal være et levende dokument samt at de skibe og fly, Grønlands Kommando har kontrol over, øver katastrofehjælp.

Lars Hemme Jensen
Orlogskaptajn