Nakorsanut
Box 1001, 3900 Nuuk Tlf.: 55 31 01 Fax: 34 43 47
Nakorsanut@greennet.gl

Katastrofeberedskabet

Temaredaktør: René Birger Christensen

Forside:  Ittoqortormiut Sygehus brænder. Gitte Mortensen

Ansvarshavende redaktør: Peder Kern
Oplag: 1000 Tryk: Nuuk Offset Aps. 3900 Nuuk
ISSN 0904 2954 - Nøgletitel: Nakorsanut

Udgivet af Grønlands Lægekredsforening
Bladet kan på et tidspunkt læses på                        www.lkf.gl
 

Grønlands Lægekredsforenings bestyrelse:

Formand: Kent J.L. Kleinschmidt ken@gh.gl
Michael Pedersen amica@greennet.gl
Thomas Stensgaard ats@gh.gl
Alice Juhl Nielsen ajn@gh.gl
John Lassen jl@gh.gl
Peder Kern pk@gh.gl

Næste nummer:

Telemedicin

Deadline 1/5 - 2003

Temaredaktør::John Lassen
 

Nakorsanut skal tjene til oplysning, reflektion og debat. Vi prøver - hvis vi opdager det - at begrænse de værste udfald af paranoia, polarkullar og usaglighed. Under alle omstændigheder: Artikler i Nakorsanut udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger.

Katastrofeberedskabet 

Den tid er forbi, hvor hvert enkelt sundhedsdistrikt var sit eget lille univers med ansvar for indbyggerne i distriktet fra vugge til grav. En tid, hvor det lokale sygehus uddannede sine egne elever til fødselshjælpere og hvor nye mennesker i byen blev betragtet som et spændende pust fra den store verden. Skete der ulykker, måtte man klare situationen selv og med de virkemidler, som sygehuset havde til rådighed.

I dag er Grønland et teknisk avanceret samfund, hvor kommunikation og rejseliv er med til at binde landet sammen, og hvor vi ønsker at vise landet frem for så mange turister som muligt. Den konstante udbygning af landets infrastruktur har placeret lufthavne i områder, hvor den medicinske kapacitet er begrænset. Havene besejles af talrige fiskeriskibe og lejlighedsvist af krydstogtskibe med over tusinde ombordværende. I de øvre luftlag cirkulerer kommunikationssatelliter, der ved nedsmeltning i atmosfæren kan drysse radioaktivt materiale, ulykker ved atomkraftanlæg i vore nabolande kan teoretisk også udgøre en sundhedstrussel for os i dette store land. Brand i et el-værk kan udover branden sætte et bysamfund i en situation uden elektricitet og en katastrofe kan hurtigt udvikle sig. En brand i en boligblok kan brede sig og medføre omfattende personulykker og genhusningsproblematik. Vore atlantfly bliver større og rummer flere passagerer.

Og vi ved, at den behandlingsmæssige kapacitet på vore kystsygehuse er yderst begrænset. Ja,- bare een svært skadet person er jo nok til at sætte hele distriktssygehuset i højeste alarmberedskab.

Det globale trusselsbillede har ændret sig - og selv om Grønland ikke aktuelt opfattes som værende i brændpunktet - så har vi dog oplevet både bombetrusler og breve med hvidt pulver.

Borgernes forventninger til hjælpeindsats har forandret sig - der forventes udover specialiseret lægehjælp på skadestedet også straks krisepsykologisk bistand til de pårørende, indsatspersonellet og til de almindelige tilskuere.

NAKORSANUT har med disse linier henvendt sig til en række kolleger og nøglepersoner inden for det grønlandske sundhedsvæsen samt til vore samarbejdspartnere i det eksisterende Eftersøgnings- og Redningssystem/ SAR for at indhente synspunkter på emnet med fokus på et forbedret katastrofeberedskab i landet.

NAKORSANUT skal ikke lægge skjul på, at man fra faglig side kan efterlyse en "opgradering" af området og en udvikling som man har set det i andre lande med udvikling af "koordineret medicinsk indsats", standardisering af materiel, klimasikret udstyr samt en tidssvarende katastrofemedicinsk efteruddannelsesaktivitet, ikke alene på det behandlingsmæssige område, men også med overordnet katastrofehåndtering.

Som grundsætningen indenfor katastrofemedicin lyder:

 

 

 

Failing to plan - is planning to fail

 

René Birger Christensen

 

Næste side | Forrige side | Forside | Retur til Nakorsanut | Retur til LKF-forside