|
|
||
|
og uddannelsesmæssigt. Vi ønsker stadig flere turister, hvilket betyder flere passagerer gennem vores Atlantlufthavn i Kangerlussuaq, hvor der eksempelvis ikke er en fast læge.
Selvom der er mindre tiltag i gang, må vi konstatere, at beredskabsområdet har være nedprioriteret og at vi har et efterslæb, som man bør åbne øjnene overfor både centralt og lokalt, og politisk forholde sig til nu! Vi behøver ikke et stort og forkromet beredskab, men et beredskab, der passer til det niveau, som man politisk vedtager og tager ansvaret for. Det er nødvendigt, at Grønland erkender sit ansvar og prioriterer arbejdet, således at vi får fastlagt niveauet og dermed også de ressourcer, der kræves for at kunne opretholde et beredskab, der kan sikre at befolkningen får den hjælp der forventes, når ulykken sker. Der er sat fokus på disse forhold, bl.a. gennem arbejds-gruppens kortlægning af området og nedsættelse af en beredskabskommissionen, men for at et beredskab kan fungere effektivt med borgeren i centrum, er det nødven-digt, at det ikke kun er de centrale myndigheder, der sikrer lovgivningen om beredskabet, - men at man i alle kom-muner - i byer og i bygder - sætter fokus på beredskabet, således at det er tydeligt for enhver, hvem der gør hvad, når ulykken sker. Politiet, det lokale sygehus, de kommunale brandvæsener har alle en vigtig rolle i et beredskab, men kommunal-bestyrelsen må kunne trække på alle tilstedeværende ressourcer. Hvis der bliver behov for at huse nødstedte personer, skal der hurtigt kunne skaffes indkvartering, mad m.v., ligesom der kan blive behov for hurtigt at kunne etablere et kriseberedskab, i første omgang via kommunes sociale medarbejdere og det lokale sygehus, - og på sigt, ved større ulykker – ved at |
have kontakt til hjælp udefra.
Det er også vigtigt, at der er et tæt samarbejde med de virksomheder, som enten kan udgøre en fare, - eller bistå med vigtige ressourcer, således at indsatsen kan ske så hurtigt og smertefrit som muligt, uden at man skal i gang med en forhandling først. En forudsætningen for at det hele kan fungere, er foruden koordination, at viden, uddannelse og materiel er tilstrækkelig og tilsvarende, således at beredskabet er i stand til reelt at udføre de opgaver, som vil blive beskrevet i de kommende beredskabsplaner. Det drejer sig om almene kurser i førstehjælp til så mange som muligt – til brandfolkenes uddannelser, sundhedspersonalets håndtering af medicin og udstyr, osv. En meget vigtig del af et beredskab er oplysning og forebyggelse, således at flest muligt ulykker kan undgås – eller således, at en skade kan mindskes mest muligt. Det drejer sig om sikkerhed til søs, i hjemmet, på arbejdspladsen osv. Beredskabet skal afprøves – og justeres før ulykken sker. En vigtig del af beredskabet er derfor også, at der jævnligt afholdes øvelser, hvor alle relevante myndigheder og virksomheder deltager. Det kan varmt anbefales, at disse øvelser tages op og at der efterfølgende sker en grundig evaluering af forløbet. Jeg håber på, at man nu for alvor tager fat omkring beredskabskoordineringen, og sikrer opfølgningen fra redegørelsen, idet der i finansloven for 2003 er lagt op til, at der kan etableres et egentligt koordinerende beredskabskontor i Grønlands Hjemmestyre. Et både spændende og krævende stykke arbejde venter forude ! Den samlede redegørelse over beredskabet i Grønland, er tilgængelig på
internettet på adressen:
Ellen Egede Hansen
|
|
