Landsstyrets beredsskabskommission

At få gennemført beredskabsplanlægning i Grønland, har vist sig at være særdeles vanskeligt. Alle mangler ressourcer, ingen har tid, ingen har penge. Dagligdagens problemer opbruger alle ressourcer. Vi når det i morgen, eller til næste år!

Denne undskyldning kan ikke blive ved med at holde. Hvad gør vi, hvis der virkelig sker en stor katastrofe, - og hvad er i øvrigt en stor katastrofe ? Hvad skal der til, før vi står i afmagt ? Slet ikke så meget! Vi er alle afhængige af, at systemerne kan samarbejde, at teknik, materiel og medicin virker og er tilstede, og at alle kender sit ansvar i en given situation !

Efter terrorangrebet i USA den 11. september 2001 blev der sat fokus på beredskabet i hele verden. I Grønland besluttede Landsstyret, at beredskabet i Grønland skulle kortlægges, således at Grønland kunne udarbejde en samlet beredskabsplanlægning med alle de relevante myndigheder og ressourcer i og udenfor Grønland.

Terrorhandlinger er normalt komplekse situationer, som er mindre af geografisk omfang, men kræver en større mandskabs- og materialemæssig indsats. Med det spredte bosætningsmønster og en befolkning på ca. 56.000 indbyggere, vil Grønland formentlig ikke blive et terrormål. Det er således ikke så meget egentlig terror, som risiko for større ulykker, der vil stille ekstraordinære krav til et beredskab, der er i fokus, når beredskabsplanerne skal udarbejdes.

Vores trafikmønster ændres løbende, - lever beredskabet alle steder op til de forventninger, man som passager har til at blive hjulpet i en given situation ? Der er for eksempel faste regler for sikkerhed i lufthavne, men hvad med ressourcerne i det omgivende samfund ?

Der er stor forskel på, hvad man lokalt kan gøre, men da man på forhånd er bekendt med, at det tager tid at nå frem med hjælp – eller at komme frem til hjælpen, er det til en hvis grad accepteret at der ved en ulykke kan ske stor materiel skade, eller tab af menneskeliv.

Spørgsmålet om, hvilken risiko der kan accepteres, skal besvares politisk, både centralt og lokalt ved udarbejdelse af beredskabsplaner. Planer, der bl.a. beskriver hvilke ressourcer, der er til rådighed – og hvem der gøre hvad. Planer, der desværre i dag ikke er tilstrækkelig opdateret eller koordineret mellem de involverede parter.

Grønland har, primært takket være Politiet og Grønlands Kommando, en velkendt og velfungerende eftersøgnings- og redningsberedskabsplan, samt en beredskabsplan ved forureningsulykker udenfor 3-sømilegrænsen. Vi har derimod ikke koordinerede beredskabsplaner eller civil beredskabsplan, der kan sikre, at den offentlige forvaltning centralt og lokalt kan opretholdes i tilfælde af større katastrofer, krise- eller krigssituation, at transport- og kommunikationsapparatet kan fungere, og at livsnødvendige forsyninger kan fordeles.

Der mangler reelle planer, vel og mærket planer, der kan realiseres. Vi må desværre konstatere, at eksempelvis brandmateriel i dag mange steder er nedslidt eller forældet, og at uddannelserne slet ikke lever op til lovgivningens krav. Vi må også konstatere, at der er store beredskabsmæssige mangler indenfor sundhedsvæsenet, både materielt, medicinsk