Nanortalik



Nanortalik sygehus                                         Foto: F. Becker Christensen

Beskrivelse af Nanortalik sygehus og distrikt:

Befolkningen pr. 1. september 2002 er på 2470 personer. En mindskning med 54 fra den 01.01.01. Denne reduktion er fortrinsvis sket i bygden Alluitsup-paa (Sydprøven) hvor rejefabrikken kun kører på halv kraft.

Bygder Alluitsup-paa (472 personer), Appilatoq (155 personer), Tassiussaq (97 personer), Narsatimjit (Fredrikshåb, 113 personer), Amassivik (98 personer), Prins Christianssund (Telestation, 5 personer) – 37,4% af befolkningen er således bosat i bygder.

I Alluitsup-paa er der en sygeplejestation med 1 ubesat sygeplejerstilling og 2 sundhedsmedhjælpere. I de øvrige bygder, er der uuddannede depotbestyrere.

Distriktet er Grønlands sydligste. Det går rundt Kap Farvel og op på Østkysten, hvor telestationen Prins Christians-sund ligger.

Nanortalik by har positionen N60,10 grader og W45.10 grader ca. Det er værd at vide, hvis der er nogen, som vil finde os i tågen eller en rasende storm. Air Greenland kommer kun, når der ligger et

 
stabilt højtryk herfra og til Narsarssuaq. Der er isfrit farvand om vinteren. Til gengæld er der vanskelige besejlingsforhold fra april til helt hen i juli måned pga. storisen. Den kommer fra østkysten og føres af strømmen rundt om Kap Farvel og blokerer sejladsen her og et stykke op af vestkysten.

Med sig har isenen isbjørn. I juli var der en kæmpestor én, som gik rundt i udkanten af byen. Forskrækkede to af vores syddanske kvindelige vikarer. Den blev naturligvis skudt.
Nanortalik betyder "Isbjørnestedet", hvorfor der i byvåbnet er afbilledet 3 af slagsen. Det forlyder, at Nuuk Kommune ville hugge vores byvåben.
Den lokale kunstner "Røde Bent" har rettet hovederne op på bjørnene i byvåbnet. han maler nu fortrinsvis de gamle grønlandske kystskibe "Søkongen" m.fl. Han har også malet kongeskibet, som en gang ankrede op i Nanortalik. Billedet hænger i kommunens mødesal, som minde om en tragisk hændelse for afholdsforeningens formand. Han stod foran sit 40 års foreningsjubilæum, da han blev budt på middag ombord. Fordi han ikke kunne få sig selv til at sige nej, fik han for meget hjemmelavet hvidt og rødt sprøjt – slotsaftapning fra Caix i Cahors – inden for vesten og måtte bæres fra borde. Jubilæet blev aflyst.

Næste side | Forrige side | Forside | Retur til Nakorsanut | Retur til LKF-forside