Overenskomsten

I slutningen af januar 2003 blev der forhandlet løn mellem Hjemmestyret og DaDL i København. Som vanligt var vi med ved forhandlingsbordet repræsenteret af forhand-lingsudvalget med repræsentanter for alle lægegrupper.


Det med småt nærlæses

Jeg mener at vi kan være tilfredse med resultatet af flere grunde. Det var først ved 3. forhandlingsforsøg at vi er kommet frem til nedenstående resultat. Der vil være regu-lering af lønnen fra 1.4.02. Vi har ved sidste forhandling fået nogle fair indrømmelser, som ikke var fremme tid-ligere.

Overenskomsten er treårig og løber fra 1.4.2002 - 31.3.2005. Den giver:

Grundlønstigning 6%
Pensionsloftet øges med 6%
Administrationstillægget med 6%
Vagthonoraret for alle læger øges med 7,2%
Vagttimehonoraret øges med 6% for yngre læger og med 10% for speciallæger.

Herudover har vi fået en række forbedringer i aftalen om videre- og efteruddannelse, hvor alle speciallæger nu stilles lige m.h.t. efteruddannelse.
Der kan nu ansøges om, at ubrugte, individuelle midler kan overføres til næste kalenderår ved specielle omstændig-heder (f.eks. vanskeligheder ved at komme på kursus ved vakance i distriktet o.l.) . Aftalen forhandles nu fremover sammen med overenskomsten.
Der er opnået enighed om at indføje en tekst i overens-komsten om mulighed for vagtopgørelser i løbet af en overenskomstperiode. Samtidig er det lykkedes, at få hævet antallet af effektive timer, for de fire lægegrupper, som vi havde krav om ifølge vores forhandlings- oplæg.

Der er aftalt et honorar for deltagelse i kystture for special-læger fra DIH - så det ikke længere opleves som en lønnedgang at tage disse ture..

 

 

Ved tilkald og dermed fremmøde under andre lægers formaliserede vagt i distrikterne er der aftalt en aflønning på timebetaling for effektivt arbejde, dog minimum 4 timer. Her tænkes på særlige akutte situationer hvor speciel kunnen og viden er afgørende for patienten f.eks. ved operation eller bedøvelse.

Der indføres mulighed for at anmode om forhandling af individuel aftale om seniorordning.

Der er sikret bedre aflønning under sygdom, barsel mv, idet det nu vil fremgå af overenskomsten, at der skal udbetales vagthonorar i sådanne situationer, men ikke effektiv vagttimebetaling.

Aftalen om lægefaglig konsulent og aftalen om ledende obstetriker forlænges.
Aftalen vedr. CT-scanning på DIH for røntgenoverlæger implementeres i overenskomsten.

Til gengæld kunne vi ikke opnå enighed om forbedringer (forlænget opsigelsesvarsel) for cheflægestillingerne, så der er fortsat ingen aftale for cheflægestillingen i Kystledelsen og cheflægestillingen på DIH der udløber til pr. 1.4.2003.

Vedr. en aftale om konsulentrejser i Grønland, så var der fra Forhandlingsafdelingens side ikke interesse i at indgå en sådan aftale, idet de ikke mente at have brug for en sådan (?).

Jeg vil til sidst opfordre til at medlemmerne informerer os om specielle individuelle aftaler man laver med direktoratet ved aftalens indgåelse eller tidligere. Ved tvistigheder senere er det utroligt svært at dokumentere hvad der er lovet, når aftalerne indgås mundligt.

Kent Kleinschmidt
Formand


Overenskomsten underskrives

Næste side | Forrige side | Forside | Retur til Nakorsanut | Retur til LKF-forside