Politiets rolle i katastrofeberedskabet

Grønlands Hjemmestyre tog for et par år siden initiativ til at se grundigt på landets samlede katastrofeberedskab. Baggrunden herfor var dels at S-61 helikopteren i Nuuk var under udfasning – en af grundstammerne i SAR beredskabet - dels at en dansk journalist nidkært borede i landets utilstrækkelige atomberedskab. De tragiske begivenheder den 11. september 2001, hvor World Trade Center styrtede sammen efter terrorangrebene, og hvor vi også i Grønland efterfølgende fik pulverbreve i omløb, satte ekstra skub i interessen for katastrofeberedskabet ikke blot i Grønland men overalt i den vestlige verden.

I Grønland drejede det sig i første omgang om at få kortlagt det eksisterende beredskab på områderne ulykke, brand, sundhed, forurening (radioaktivt affald, olie m.m.), kommunikation og forsyning. De involverede parter hos rigsmyndighederne, forsvaret og hjemmestyret deltog i et fælles udredningsarbejde med hjemmestyret for bordenden. I det samlede beredskab findes jo mange komponenter som skal kunne virke sammen – brandvæsen, lufthavnsvæsen, politi, sundhedsvæsen, transportvæsen, kommunikationsudbydere, forsyningsmyndigheder, kommunale myndigheder, forsvaret m. fl. – og det er vigtigt, at disse komponenter kender deres opgaver og har gjort de nødvendige forberedelser gennem planlægning.

Det var et godt initiativ, som vi fra politiet hilste velkomment.

Vi har erfaring for, at det kan være svært at få andre myndigheder til aktivt at være med i beredskabsplanlægning og afvikling af øvelser. Det kræver overskud og overblik at beskæftige sig med dette område og for nogen myndigheders vedkommende er hverdagen måske kompliceret og ressourcekrævende nok i forvejen.

Det nuværende beredskab blev kortlagt og der findes i dag en god beskrivelse af det eksisterende beredskab på de vigtige samfundsområder. På nogen af områderne er man kommet langt – det gælder det landsdækkende SAR beredskab som hyppigt er afprøvet og vurderes at være velfungerende

 

planer for atomberedskabet er langt fremme og klares i samarbejde med beredskabsstyrelsen i Danmark, der findes et sæt afprøvede sikkerheds- og beredskabsplaner for alle lufthavne, og endelig er en overordnet beredskabskommission med deltagelse af de centrale myndigheder i Grønland kommet på plads.

Jørgen Meyer

Så langt så godt – men herefter er der ikke sket mere, i hvert fald ikke noget politiet har deltaget i. Terroraktiviteterne er kommet på afstand og det er (heldigvis) et stykke tid siden, der har været behov for en større beredskabsindsats, men jeg håber ikke, at det betyder, at det gode initiativ stopper af den grund.

Hvad er det der mangler? – der mangler en vurdering af i hvilket omfang de øvrige beredskabsområder er på plads. Kan borgerne få den hjælp de forventer? Har vi et tilstrækkeligt sundhedsberedskab, har vi et tilstrækkeligt kommunalt beredskab/brandberedskab, har vi det forsyningsberedskab vi ønsker – tænk på hvad der skete, da elværket i Sisimiut brød sammen - har vi et tilstrækkeligt kommunikationsberedskab – eller skal der justeres?

Jeg kan godt forstå, at man er veget tilbage fra at gå længere i beredskabsarbejdet, for næste trin består i at foretage nogle vanskelige politiske prioriteringer. Det er imidlertid politikernes lod at foretage de nødvendige prioriteringer.

Der er nemlig ikke råd til at gøre alt, hvad man kunne ønske sig på dette område. For eksempel kan ingen forvente at sundhedsvæsenet er i stand til at klare en hvilken som helst behandlingsopgave – eksempelvis en flyulykke i Kangerlussuaq (hvor der i dag ikke findes en

Næste side | Forrige side | Forside | Retur til Nakorsanut | Retur til LKF-forside