Politiets rolle i katastrofeberedskabet

I Grønland drejede det sig i første omgang om at få kortlagt det eksisterende beredskab på områderne ulykke, brand, sundhed, forurening (radioaktivt affald, olie m.m.), kommunikation og forsyning. De involverede parter hos rigsmyndighederne, forsvaret og hjemmestyret deltog i et fælles udredningsarbejde med hjemmestyret for bordenden. I det samlede beredskab findes jo mange komponenter som skal kunne virke sammen – brandvæsen, lufthavnsvæsen, politi, sundhedsvæsen, transportvæsen, kommunikationsudbydere, forsyningsmyndigheder, kommunale myndigheder, forsvaret m. fl. – og det er vigtigt, at disse komponenter kender deres opgaver og har gjort de nødvendige forberedelser gennem planlægning.

Det var et godt initiativ, som vi fra politiet hilste velkomment.

Vi har erfaring for, at det kan være svært at få andre myndigheder til aktivt at være med i beredskabsplanlægning og afvikling af øvelser. Det kræver overskud og overblik at beskæftige sig med dette område og for nogen myndigheders vedkommende er hverdagen måske kompliceret og ressourcekrævende nok i forvejen.

planer for atomberedskabet er langt fremme og klares i samarbejde med beredskabsstyrelsen i Danmark, der findes et sæt afprøvede sikkerheds- og beredskabsplaner for alle lufthavne, og endelig er en overordnet beredskabskommission med deltagelse af de centrale myndigheder i Grønland kommet på plads.

Så langt så godt – men herefter er der ikke sket mere, i hvert fald ikke noget politiet har deltaget i. Terroraktiviteterne er kommet på afstand og det er (heldigvis) et stykke tid siden, der har været behov for en større beredskabsindsats, men jeg håber ikke, at det betyder, at det gode initiativ stopper af den grund.

Hvad er det der mangler? – der mangler en vurdering af i hvilket omfang de øvrige beredskabsområder er på plads. Kan borgerne få den hjælp de forventer? Har vi et tilstrækkeligt sundhedsberedskab, har vi et tilstrækkeligt kommunalt beredskab/brandberedskab, har vi det forsyningsberedskab vi ønsker – tænk på hvad der skete, da elværket i Sisimiut brød sammen - har vi et tilstrækkeligt kommunikationsberedskab – eller skal der justeres?

Jeg kan godt forstå, at man er veget tilbage fra at gå længere i beredskabsarbejdet, for næste trin består i at foretage nogle vanskelige politiske prioriteringer. Det er imidlertid politikernes lod at foretage de nødvendige prioriteringer.