Hannes Hansen otoskoperer.                          Foto: F. Becker Christensen

Selvom vi deler breddegrad med Oslo i Norge, har vi et meget barskere klima end Ammundsens, Nansen og Jo-hansens efterkommere, som kan flanere i sol og varme på Karl Johan. Regnmængderne er enorme, og middeltem-peraturen i juli er ca. 5 grader, samme som i Upernavik, grundet de færre solskinstimer.

Så er der sygehuset – nåh ja… Det er bygget i 1995 og fungerer med 2 læger, 1½ tandlæge, 5 "Florence Nigthingaler", sundhedsmedhjælpere, blå piger etc. i alt 27 personer.

  Under stor ballade lukkede vi køkkenet pr. 01.01.02. Der er endnu ingen af personalet, der som forudsagt, er døde af sult.

Vi har pga. TB-epidemien en elendig økonomi.

Der var engang, da jeg synes, at sygeplejeelevens brug af brun sæbe og kanylerensnings rødt-opsvulmede hænder var skønne, men - men "tempora mutandur et nos in illis" (tiderne skifter og vi med dem) eller som vor studentikose frie oversættelse "tiderne skifter og vi får nosserne i ilden"

Dette er sket mine damer og herrer. "Florence Nightingalerne" florerer og styrer nu suverænt sygehuset.

Sygehuset ser ud som på billedet. For øvrigt henvises til hjemmestyrets hjemmeside www punktum.

Hannes Hansen
Chefdistriktslæge
Nanortalik den 18. november 2002


Nanortalik kirke

 

Næste side | Forrige side | Forside | Retur til Nakorsanut | Retur til LKF-forside