Risi-kogalskab i sundhedsvæsenet. 

Lotte Hvas

Sundhedsvæsenet er på vej ud i en krise på grund af de store omkostninger, der er forbundet med risikogalskaben. For al den bekymring må der jo gøres noget ved. I forebyggelsens hellige navn åbnes konsultationer, laboratorier, sygehusgange og røntgenafdelinger for at berolige raske mennesker om at der – heller ikke i dag – kan findes tegn til kommende lidelse.

Risikogalskaben breder sig. Antallet af risikofaktorer er de seneste år steget eksponentielt. Vi har fået en risikoepidemi. Der må gøres noget. Vi må undgå yderligere smitte, først og fremmest fra læger og patientforeninger der – formentlig i bedste mening – minder os om at netop deres sygdom er den allerværste og vigtigste, og anbefaler flere screeninger, undersøgelser og leveråd til os alle sammen.

Grænsen for hvor mange sygdomme, vi dagligt kan risikere at få, er nået. Lad os dog slippe for flere screeninger, hvad enten det er undersøgelse af mænds spyt for hæmokromatose, årlige CT-scanninger af de københavnske rygere eller aflevering af afføringsprøver hvert andet år.

Selv om det gør ondt på nogle, bliver vi nødt til at skære ind til benet, for at undgå at ikke alle bliver angrebet af en nagende tvivl på om de fejler et eller andet de ikke selv kan mærke.

Lad os slagte den hellige risiko!