|
Efterspørgslen
efter ydelser fra Sundhedsvæsenet og de økonomiske muligheder for at imødekomme
alle ønskerne hænger ikke rigtig sammen. Hvordan vil du forklare det for
befolkningen? Folk er i dag mere bevidste om sit helbred, og egenomsorg er ved at finde større indpas. Det er gode skridt i den rigtige retning. Man har ret til at forvente, at Sundhedsvæsenet er der når der er akut behov for behandling, men må også forstå at man selv har et ansvar for sit helbred og kan gøre meget for at holde sig sund.
Hvad
kunne du foreslå sundhedsvæsenets personale at gøre?
|
Sundhedsvæsenet skal være bedre til at oplyse om de kendte faktorer der udvikler sygdom, skabe større forståelse for hvad der producerer sygdom. Personalet skal rådgive befolkningen om hvordan man holder sig sund. |
![]() |
|
|
Hvordan
udmønter dette ønske sig i praksis? Det der springer i øjnene det
sidste års tid har været øgede bevillinger til DIH, og også
budgetoverskridelser, stort set udelukkende på DIH, så det kan være svært
at få øje på opbakningen til forebyggelse og sundhedsfremme. I Landsstyrets seneste oplæg: ”Målsætning – Vision – Mission”, udarbejdet i samarbejde mellem Sundhedsdirektoratet og Landstingets Sundhedsudvalg i februar og marts, understreges det, at der skal satses på den primære sektor – det er et MUST. En velfungerende primær sektor er det bedste ”middel” til begrænsning af sygdomsbyrden, og overbelastning af sygehussektoren. Næst
efter fattigdom er social ulighed i et samfund den faktor der giver det væsentligste
bidrag af sygdom. Det er en faktor som betyder mindst lige så meget som
tobaksrygning. Det er ikke bare gældende i Grønland, men et globalt fænomen.
Sundhedsvæsenet kan jo ikke andet end rydde op efter mange af følgerne
af social ulighed. Jeg synes at kløften mellem rig og fattig udvides, og det er måske det der giver sig til udtryk i en øget alkoholrelateret sygdomsbyrde. Der er ikke i dag en ligelig og retfærdig fordeling af samfundets goder; at få det ændret er specielt
|
I
den forbindelse skal PAARISA omorganiseres, have sin egen bestyrelse, og
blive mere fri fra bureaukratiet, mere folkelig og mere udadrettet.
PAARISA skal have deltagelse fra skole- og uddannelsessektorerne,
socialsektoren og andre sektorer der arbejder med menneskelige ressourcer
Forebyggelsesindsatsen fra PAARISA har ikke været tilfredsstillende. Den
grønlandske befolkning har mange færdigheder, og mange evner, men de
kommer ikke helt til sin ret. Der skal satses på større fleksibilitet, så
den enkelte får afprøvet sine muligheder frem til at flere bliver
selvhjulpne Men,
at udføre politik i praksis er ikke altid let. Det er en falliterklæring
at skulle arbejde ud fra en sektortankegang – især om forebyggelse og
sundhedsfremme - det burde være på sin plads at flette tingene sammen og
koordinere dem så der på langt sigt kan skabes en bredere og mere
folkelig deltagelse omkring disse. -hsp |
Næste side | Forrige side | Forside | Retur til Nakorsanut | Retur til LKF-forside