Et sundhedsmæssigt uland

Sundhedsreform og Generationsskifte

På mange måder synes Grønland at fastholde sundhedsforhold, der kendetegner udviklingslande med mange alvorlige infektioner, men man ser også voldelig død i et omfang som ellers kun kendes fra amerikanske storbyer, og mange forhold tyder på at man også i Grønland vil få epidemier af hjertekarsygdomme, sukkersyge osv., der kendetegner industrilandenes situation.

Grønland overtog sundhedsvæsenet i 1992, og den grønlandske sundhed er således udelukkende et grønlandsk anliggende, hvor Danmark kun kan tilbyde hjælp. Det er fornuftigt, at det er sådan, fordi de grønlandske problemer kun kan løses af grønlænderne selv. Det værste er at tro, at der er medicinskteknologiske løsninger på de grønlandske sundhedsproblemer. 

Næsten alle ressourcer i det grønlandske sundhedsvæsen anvendes på behandling og kun meget lidt på forebyggelse. Det svarer til at sætte alle til at tørre op fra et badekar, der konstant løber over, uden at forsøge at lukke for vandhanen. 

Jørn Olsen foreslår at der iværksættes et udredningarbejde –

 Dette udredningsarbejde må omfatte eksperter ikke alene fra sundhedsvæsenet men også personer med viden om sociologi, psykologi og økonomi. Det er vigtigt at grønlænderne påtager sig ledelsen af dette udredningsarbejde, ikke mindst fordi at alle løsninger forudsætter accept i den grønlandske befolkning. 

Det forudsætter at man respekterer den grønlandske kultur og de grønlandske værdinormer. På mange måder må arbejdet tage sigte på at genopbygge sociale netværk baseret på mål, der kan samle befolkningen, og ingen kan gøre det udefra.  

Videre siger Jørn Olsen i Ugeskrift for Læger 16. oktober 2000: ”Langsigtede investeringer er ikke evidensbaserede i Grønland, selv om de binder de økonomiske investeringer langt frem i tiden”, og ”forebyggelsen lades altid i stikken, når der kun træffes kortsigtede beslutninger”. 

Sundhedsreformen skal gå hånd i hånd med generationsskiftet i Grønlandssundhedsvæsen.

Turnusuddannelsen nu veletableret, og flere læger, der vil være den nye generations distriktslæger har været igennem turnusperioden.

Nyetablerede blokstillinger i almenmedicin, åbner op for uddannelse af egne distriktslæger,  samtidig med den løbende sundhedsreformproces for det grønlandske sundhedsvæsen. Og med stillinger på DIH, der indgår i speciallæge blokstillinger, kan vi sikre udviklingen mellem primær og sekundær sundhedstjeneste på vore egne vilkår.

Center for sundhedsuddannelse med den veletablerede sygeplejerskeuddannelse, skal have sundheds reformprocessen som en del af uddannelsen. Samtidig skal der sikres en større tilgang til studiet af kvalificerede studenter.

Den nye sundhedsassistent uddannelse giver mulighed for, at de væsentlige og ”basale” dele af det grønlandske personale i sundhedsvæsenet, gennem deres uddannelse, kan blive en del af sundhedsreformprocessen. En løbende opkvalificering ved efteruddannelse af stampersonalet: det personale der tager sig af  kønssygdomme og smitteopsporing, børneundersøgelser, svangerundersøgelser og fødselshjælp, ældreforsorg, distriktspsykiatri med alkoholbehandling mm.

Det er vigtigt at udnytte de muligheder som ikke før har været tilstede, mulighed for en udvikling af sundhedsvæsenet, så det kommer til at passe til det grønlandske samfund.

De næste 10 års sundhedsuddannelse vil give distriktslæger, forstandere, og sundhedspersonale på alle niveauer, hvor alle i dialog med lokalsamfundet deltager i den løbende sundhedsreformproces.

Mulighederne giver grund til optimisme, lad os bruge dem.

Gert Mulvad, distriktslæge
Lægeklinikken, Nuuk