Interview med distriktslæge
 Per Baunsgård, Lægeklinikken, Nuuk.

Per har været læge i Grønland i 18 år, de 12 i Qaqortoq, Tasiilaq og Narsaq, dernæst på medicinsk Afdeling, DIH, og er nu på Lægeklinikken i Nuuk. 

Hvordan oplever du udviklingen i sygdomsbilledet over de år du har været i Grønland? 

      Jeg synes ikke der er mindre sygdom, og heller ikke mere sundhed. Jeg føler at folks forventning til sygdomsbehandling er blevet større, og da der ikke er mere sundhed, har det givet et øget pres på sundhedsvæsenet. Vi kan ikke behandle os ud af det stigende behov og må gribe det an på en helt anden måde. 

Hvad vil du foreslå? 

      Spare på sundhedsvæsenet og bruge flere penge på skolevæsen og socialvæsen. Flere af landets befolkning skal have en god uddannelse, og folk må få en anden indstilling til sundhed. Specielt tror jeg ikke på det vil være muligt at honorere ønsket om indførelse af alle de nye teknologiske muligheder. 

Men vi har vel et behandlingsefterslæb? 

      De visioner, at folk skulle tage vare på egen sundhed, ser vi ikke meget resultat af. Banaliteter fylder utroligt meget i hverdagen – ”det er en fejl, og den skal repareres”. Og så er vi nok så bange for at der er et og andet vi overser. Man er så bange for at der bliver klaget over en, at man helst henviser alting og ingenting for at dække sig ind. Det bliver et meget dyrt system på den måde, og skaber øget ventetid på alle specialer.

      Alle er enige om at nogen ting må vi lade ligge – men kommer det til vores pårørende kan vi ikke kæmpe imod.

Det lyder ikke let at få de to ender til at nå hinanden: muligheder og efterspørgsel… 

     Nej, det er det da heller ikke. Løsningen er imidlertid ikke at lægge flere penge på DIH. DIH kan i hvert fald ikke skabe mere sundhed. Men hvem der så skal lave ændringerne…. Man kan ikke købe eksperter udefra. De, der skal lave reformer, skal være folk med meget erfaring med det grønlandske samfund og sundhedsvæsenet. Der skal være en overvægt af decentrale personer. Dem der arbejder med det – hvad er deres tanker med sundhedsreformen? – er regionaliseringen et led? 

Hvem har så den fornødne erfaring og viden til at kunne prioritere? 

Det bedste ville være om lægerne internt kunne komme overens om en prioritering, men alle specialer har det med at sige: ”det der er der ikke andre der har forstand på”. Man kan ikke overlade det hele til politikerne, som jeg synes hellere lytter til en overlæge der kommer lige fra Danmark, end en læge der har været 10-20 år i en kystby.