Perinatal omsorg

Som det første kliniske område for konkrete reformer er fødselsområdet udpeget. Ikke uden grund.

En bred indsats i 1994 -1995 afstak opdaterede retningslinier for fødselsbetjeningen, opdaterede viden gennem regionale kurser for alle (interesserede) involveret i det perinatale arbejde og opdaterede utensilier.

Der er sket en synlig reduktion af den perinatale dødelighed (jvf. Birger Aaens MPH afhandling) Dødeligheden er dog fortsat er mere end det dobbelte af danske tal.

De initiativer der dengang blev sat i gang er ikke fulgt adækvat op. Perinatal audit er først for nyligt startet op igen, og f.eks. blev Ultralydsapparater anskaffet uden ensartet undervisning og rutiner blev introduceret.

Samtidig har alle distrikter lidt under manglende jordemødre og en sagte afvandring af de sundhedsmedhjælpere der trofast har varetaget

Det har gennem de forløbne år rumlet med flere initiativer der ikke er blevet til noget.

Som en første håndfast opgave i reformarbejdet, blev jeg anmodet om at udarbejde et forslag til reform på fødselsområdet.

Sammen med jordemoder Gunver Persson, Qasigiannguit, er der udarbejdet et oplæg til reform af den Perinatale omsorg - et begreb der dækker både svangerskabsprofylakse, (herunder risikoopsporing) fødslerne og puerperiet.

Lev dansk - dø ung"

Mark Krasnik, overlæge, mener at lægerne ikke kan behandle sig fra danskernes dårlige sundhedstilstand, da den skyldes danskernes livsstil, men at man kan forbedre sundhedsvæsenet med forskellige tiltag.

Desuden skriver han: "Som læge mener jeg ikke, det er min opgave at styre samfundet, men jeg er opmærksom på hvor skoen trykker og være med til at påvirke beslutningstagerne(…) Lad os uddanne lægerne til at styre den faglige hverdag og udvikling og lad os uddanne administratorer til at administrere sundhedsvæsenet og lad politikerne prioritere".
(Politiken, 11. januar 2001)

Vi tog udgangspunkt i norske forhold der mange steder i et vist omfang minder om de grønlandske (små fødesteder, vanskelige langsommelige transportforhold etc). Gennem skærpet visitation og generel oprustning af fødselsberedskabet har man skabt i Norge over en 10 -15 års periode reduceret dødeligheden - og formentlig også antallet af overlevende med fødselsskader.

I internationale øjne er den grønlandske organisation med mange ekstremt små fødesteder fagligt, beredskabsmæssigt og økonomisk uhensigtsmæssig.
Omvendt vil en centralisering (for ikke at sige total eksport af fødslerne) betyde voldsomme sociale og uacceptable forandringer.

Vore forslag bygger derfor på en en skærpet visitation og en ændret organisationsstruktur med ansvar for generelle forbedringer.

Samtidig ligger der forslag til en forbedret og ensartet fødejournal samt reviderede retningslinier.

Efter vort skøn bør der satses på bedre efteruddannelse og renovering af udstyr - som ULscannere.

Rapporten vurderes p.t. i DS - og sendes senere til høring før den iværksættes.

Det er mit håb at vi i løbet af året får overskud til en detaljeret gennemgang af de intentioner der ligger i arbejdet.

Peder Kern