Sundhedsreformen.

På baggrund af rapporten "Strukturproblemer i Grønlands Sundhedsvæsen", afleveret af PA-Consulting Group i januar 1999, blev der i løbet af 1999 forberedt et reformarbejde. året før havde Landstinget besluttet at igangsætte en regionalisering af sundhedsvæsenet, og dette arbejde blev nu en integreret del af reformarbejdet.

Sundhedsvæsenets Koordinationsudvalg, som blev genoplivet i 1997, blev nu "Styregruppen" og skulle varetage den samlende vurdering af sundhedsreformarbejdet. Seks arbejdsgrupper blev dannet:

1. Styring og administration

Skal udvikle en ny model for organisationen, beskrive opgave- og arbejdsfordeling, bl.a. mellem det sundhedsfaglige og administrative område. Der skal etableres en kystledelse, og driftsopgaver skal med tiden udskilles helt fra Direktoratet. Endvidere er der planlagt en IT afdeling i sundhedsvæsenet. Status: stillingerne som cheflæge og chefsygeplejerske for kysten er normeret på finansloven 2001.

2. Kapacitet og økonomi

Med henblik på rationalisering og effektivisering skal der etableres en enkel og ensartet aktivitetsregistrering. Med tiden indføres landsdækkende elektronisk patientjournal. Status: et aktivitetesregistreringssystem er taget i brug i samtlige sundhedsdistrikter i februar 2001.

 

3. Rekruttering og fastholdelse

Målet er at alle sundhedsvæsenets stillinger er besat med fastansat, velkvalificeret personale. Arbejdsgruppen har foreslået: synlig og højere grundløn, bedre boligvilkår, bedre børne- pasningsmuligheder, bedre ansættelsesprocedure, bedre muligheder for faglig og personlig udvikling, 3 måneders prøvetid for nyansatte, rekruttering til uddannelser.

4. Sundhed og efterspørgsel

Beskrivelse af sygdomsbyrden, pege på indsatsområder, identificere indikatorer til monitorering af sygdomsbilledet, udarbejde prognoser for behov for sundhedsydelser. Status: udarbejdet analyser for dødelighed, sygelighed, demografiske og geografiske forhold.

5. Sundhedsydelser

Komme med forslag til hvilke ydelser der skal udføres i sundhedsvæsenet, og på hvilket niveau. Udarbejde faglige retningslinier, i første omgang for fødselsområdet, herefter andre fagområder. Status: Obstetriker og jordemoder har udarbejdet forslag til retningslinier for det perinatale forløb. Forslaget er til vurdering i Direktoratet.

6. Tilgrænsende områder

Skabe klarhed over grænseområderne mellem sundhedsvæsenet og socialvæsen, skolevæsen, kriminalforsorg mm. Status: De mest problemfyldte tilgrænsende områder er identificeret, og herefter prioriteret mhp. på at udpege hvem der har ansvaret for at løse de enkelte opgaver. 


Næste side | Forrige side | Forside | Retur til Nakorsanut | Retur til LKF-forside