|
Fordomme mod psykisk syge mennesker:
Ordet fordom kan ikke
oversættes direkte fra dansk til grønlandsk, og man kan så kun gætte på, om
det er fordi grænserne for normalitet er meget vide, og at man giver hinanden
langt flere chancer i et samfund hvor alle kender alle.
Vi kan kun referere følgende: På husmøde i afdelingen er et af de faste
punkter på dagsordenen at tale om fordomme, og det at være psykisk syg. Om
disse emner fortæller patienterne blandt andet, at der især er to grønlandske
ord, som ofte bliver brugt imod dem, som virker hårde og gør dem meget kede
af det:
1) Niaqulaartoq = en, der er sindssyg (forkortet niaqulaaq =
sindssyg) Dette ord bliver ofte brugt, når man vil nedgøre en anden person
for sjov og 2) Sianiutiluttoq = en, der har dårlige (trætte) nerver.
At være psykisk syg er stadig for mange forbundet med noget pinligt og
skjules med tavshed, fortæller patienterne. Nogle føler, at omgivelserne
flygter fra dem, og nogle vil f.eks. ikke sidde ved siden af dem. En
fortæller, at hustruens familie ikke inviterer ham med til
familiesammenkomster, en anden at hans bror overhovedet ikke ønsker kontakt
med ham, forældre kan også være flove over deres psykisk syge børn.
Afdeling A1 bruges nærmest som et skældsord, eller for sjov du er lige til
A1!
Det er klart at denne omtale kan skræmme patienter ved første indlæggelse, og
glædeligt er det, at de fleste bliver positivt overraskede over opholdet og
behandlingen, efter måske at have lidt af svære sygdomsperioder i årevis
forinden. Vi har det jo godt her, siger en patient, og ikke sjældent oplever
vi, at det er svært for patienter at blive udskrevet til det såkaldte
virkelige liv. Pårørende kan af misforstået godhed eller uvidenhed opfordre
patienter til ophør med medicin. Nu er du stærk nok, nu kan du godt klare dig
uden medicin (underforstået, at man er rask, når man ikke længere indtager
medicin).
Ofte skal der flere indlæggelser til, inden patienten og de pårørende selv
har fået bekræftet vigtigheden af den medicinske behandling og endelig
accepterer. Ja, ovenstående bekræfter vigtigheden af, at få information ud på
alle planer, gennem distrikts-psykiatrien, gennem grønlandsksprogede pjecer,
ved møder med pårørende osv.
Ester Andersen
Oversygeplejerske
|