Fremtidsvisioner for distriktspsykiatrien i Nuuk |
||
|
Som tidligere omtalt er
pladssituationen i distriktspsykia-trien kaotisk. Trods det klarer de tre
ansatte det mest utro-lige. Samtidig med at de hælder medicin op i
doserings-æsker til ca. 130 personer om ugen har de samtaler med patienter og
vurderer deres tilstand. Vi har haft tværfaglige temadage og diskuteret muligheder for udvidelse inden for de tilstedeværende rammer, men vi har også ladet drømmene flyve. En drømmesituation ville være, at de ansatte i distriktspsy-kiatrien slet ikke hældte medicin op (denne opgave kunne f.eks. varetages af en medicinalperson), men udelukkende havde f.eks. forebyggende, vurderende samtaler og i høje-re grad var på hjemmebesøg hos patienterne. Det skal nævnes, at distriktspsykiatrien fik tilknyttet egen bil sidste år, hvilket er meget betydningsfuldt i forhold til planlægning af arbejdet og muligheden for hjemmebesøg og ikke at forglemme, er det billigere end at køre i taxa, som man gjorde tidligere. Hvis hver ansat, som det tilstræbes i Dan-mark kunne "nøjes" med at være kontaktperson for ca. 15 patienter, ville forholdet være helt ideelt, og der ville være mere kvalitet i plejen. Vi har inden for egne muligheder al-lerede omrokeret personale. En ergoterapeut og en social-rådgiver er i det nye år tilknyttet distriktet og skal fremover med det distriktspsykiatriske personalet på hjemmebesøg med henblik på at lave adl træning, samtalegrupper, aften-cafe`m.m. Flere patienter har efter udskrivelsen svært ved at slippe kontakten til afdelingen. Her har været tryghed, accept af sygdomstilstanden og kontakt med ligestillede. Flere pati-enter vender tilbage til afdelingen efter distriktspsykiatriens lukketid kl. 16.00 for at snakke og få lidt kontakt, ligesom flere patienter sidder i venteværelset allerede kl. 7.00 om morgenen og indtil distriktspsykiatrien åbner kl. 8.00. Et mentalt helsecenter: For at patienterne får den mulighed at kunne mærke for-skellen mellem det at være indlagt, syg og i behandling og det at være udskrevet og dermed mere "rask" og selv-hjulpen, kunne vores ønske derfor være et mentalt helse-center tilpasset grønlandske forhold, hvor flere funktioner sættes sammen. Distriktspsykiatrien skulle udgå herfra, og ud over medicin tilbydes f.eks. gruppesamtaler, hjemme-besøg, undervisning og vejledning til patienter, pårørende, institutioner og bofællesskaber. |
Her skulle være tilknyttet psykiater, psykolog, socialråd-giver, ergoterapi, motionsmuligheder og muligheder for selvhjælpsgrupper. Patienternes behov for tryghed og nærvær med andre ligestillede kan opfyldes med en varmestue og cafe` mulighed, hvor man kan komme i afslappede omgivelser, eventuelt se en film, spille et spil. Patienterne kunne være medbestyrere af stedet. Kommunens støttepersoner kunne også have deres udgang fra centeret og dermed have tættere samarbejde med distriktspsykiatrien, og en misbrugsklinik kunne tilknyttes. Ja, det er store drømme og kræver måske en multihal til det hele. Flere gode tiltag er til gengæld allerede i gang i byen i kommunalt regi. Distriktspsykiatrien er et område, som har brug for betydelig flere ressourcer i fremtiden for at kunne opfylde de tiltagende behov. Både politisk og ledelsesmæssigt er der stor villighed til udvidelse, men ting tager tid og i den sidste ende er det jo et spørgsmål om økonomiske ressourcer. Ester Andersen
|
|
