Narsaq Sundhedsdistrikt |
||
|
Narsaq
Sundhedsdistrikt er indtil videre sammenfaldende med Narsaq Kommune, det
sydgrønlandske indenskærs paradis. |
Som alle andre steder i Grønland bryster vi os af
at have landets herligste naturforhold, når blot ikke den forbandede føn,
Sydosten hærger vinterens skiterræn. Sundhedsvæsenet omfatter Narsaq Sygehus med dets eksterne funktioner, sundhedsstationer i de 3 bygder og en tandlægeklinik. Der er ansat 33 i sundhedsvæsenet (tandklinikken ikke medregnet). Heraf er der 2 faste læger, fra august 1 fast afdelings- og narkosesygeplejerske (hurra!), 1 hjemmesygeplejerske, 10 fremragende sundhedsmedhjælpere (systemets rygrad), 1 bioanalytiker, medicindepotforvaltere samt et godt og helt overvejende stabilt logistikpersonale. Direktoratets funktionsinvaliderende personalebesparelser imødegås stædigt og nødvendigt. Om sundhedsvæsenets virksomhed skal henvises til Grønlands Sundhedsvæsen, årsberetning 2000, side 23. Tidligere borgmester Agnethe Nielsen og læge Knud Ohrt har bidraget med oplysninger om sundhedsdistriktets oprindelse:
|
|
Næste side | Forrige side | Forside | Retur til Nakorsanut | Retur til LKF-forside