Psykiatrien i Grønland

Psykiatrien i Grønland

Psykiatrien i Grønland blev som speciale grundlagt i 1971 da speciallæge i psykiatri Inge Lynge blev ansat som over-læge på Dronning Ingrids Hospital (Sana) i Nuuk. De psy-kisk syge blev indtil oprettelsen af den psykiatriske afdeling i 1980 enten behandlede på de lokale kystsygehuse eller indlagt på den medicinske afdeling på Sana. Den syge blev sendt til behandling i Danmark når der var behov for læ-ngerevarende hospitalsindlæggelse eller hvis behandlingen skulle foregå på lukket afdeling. Hjemmestyret overtog sundhedsvæsnet, herunder psykia-trien, fra staten i 1992, men arbejdet med at hjemtage alle de psykiatriske funktioner er endnu ikke afsluttet. Både den almindelige lukkede og den retspsykiatriske funktion varetages forsat i Danmark. På Sana ligger psykiatrisk afdeling A1 med 12 senge, hvoraf de 2 i 2001 blev omdannet til skærmet enhed. Den skærmede enhed muliggør, at flere urolige og selv-mordsfarlige patienter kan behandles uden overflytninger til Amtshospitalet i Vordingborg, hvor det grønlandske sund-hedsvæsen har igennem flere årtier, har haft lukkede plad-ser. I dag er antallet af disse pladser reduceret til 12. Udviklingen i psykiatrien i hele den vestlige verden er, at man går væk fra de lukkede afdelinger (døren er altid låst) og i stedet opbygger små skærmede enheder (døren kan låses ved behov). Sengeafdelingen i Nuuk tager imod patienter fra hele Grønland. Kystbyerne blev tidligere, med varierende hyppighed, besøgt af speciallæger i psykiatri. Ved oprettelsen af den distriktspsykiatriske funktion i 1999 var der byer der ikke havde haft besøg af psykiater i op til 9 år. For at forbedre den psykiatriske service for de psykisk syge på kysten blev der i sommeren 1999 oprettet en distriktspsykiatrisk (kystpsykiatrisk) overlægestilling. Stillingen er i øjeblikket ubesat men funktionen varetages af speciallæger fra Danmark således, at alle byer garanteres minimum et årligt besøg. Der forventes af de besøgende speciallæger, at de udover, det kliniske arbejde med patienterne, yder undervisning til sygehusets personale samt støttepersonerne til vores patienter. I det omfang tiden tillader forventes, at de deltager i oplysningsarbejdet vedrørende sindslidelser generelt ved at afvikle borgermøder og debatmøder med de pårørende til de psykisk syge. Samtidigt med oprettelsen af overlægestillingen på kysten er der tilført ressourcer til de fleste sygehuse ved ansættelsen af psykiatriske hjemmesygeplejesker. I nogle byer har man brugt de nytilførte ressourcer til at skille sundhedsplejen fra det somatiske/ psykiatriske hjemmepleje. I det sociale område er der ligeledes sket en væsentlig forbedring af forholdene for de psykisk syge. Der er åbnet væresteder/cafeer for de psykisk syge i en række byer og		flere er på vej. Der er gennemført en række psykiatri kur-ser for støttepersonerne til de psykisk syge og kurser på forskellige niveauer bliver afviklede løbende. Sidste år blev der holdt en uges distriktspsykiatri kursus for sygeplejer-skerne fra hele landet, der arbejder med de psykisk syge. I maj måned i år planlægges der en uges psykiatri kursus for læger og sygeplejersker på PI (Sygeplejeskolen). Der er løbende forskellige tiltag men behovet for undervisning og supervision af både de ansatte i sundheds- og socialvæsnet er forsat stort. Det psykiatriske arbejde er, i højere grad end andre speci-aler i sundhedsvæsnet, baseret på tværfaglighed: socialråd-givere, ergoterapeuter, læger, psykologer, sygeplejersker, social-sundhedsassistenter, socialpædagoger, tolke, ufag-lærte afløsere. Alle disse grupper bidrager med deres viden og faglighed til behandlingen af den psykisk syge. Behand-lingen tilrettelægges individuelt af et tværfagligt sammensat team og behandlingen diskuteres og justeres på ugentlige konferencer eller ad hoc indkaldte teammøder. I Grønland har vi 4 overlægestillinger i psykiatrien og vi har problemer med at få dem alle besat. Vore problemer er ik-ke enestående, den samme psykiater mangel ser man i hele Skandinavien. I Danmark er der problemer med at besætte stillinger på Universitetsafdelinger der for blot få år siden var svære at komme ind i. På vores sengeafdeling er der ligeledes mangel på sygeple-jersker, et problem vi deler med mange psykiatriske afde-linger i Danmark. Til gengæld har vi fået en god og stabil gruppe af medarbejdere, der er uddannede social-og sundhedsassistenter, en uddannelse der også er startet i Grønland. En stor mangel på afdelingen er uddannede grønlandske medarbejdere. På trods af denne personalesituation ser vi, at vi er godt på vej mod vores mål. Overflytningerne til Danmark af de ikke retslige patienter er faldet markant, siden vi åbnede den skærmede enhed den 24 august 2001 har der faktisk Overlæge Fatuma Ali