Psykiatrisk afdeling A1


Lidt om afdelingen som helhed:
Psykiatrisk afdeling er en åben modtageafdeling med en skærmet enhed, som tilbyder behandling til voksne borgere med psykiske lidelser i hele Grønland. Afdelingen har plads til 12 indlagte patienter (heraf 2 i den skærmede en-hed) og 7 dagpatienter.

Patientkategorien er fortrinsvis personer med Skizofreni, Manio-depressive psykoser, Reaktive tilstande. Plejeper-sonalet er fortrinsvis sygeplejersker og social- og sund-hedsassistenter med faget psykiatri i uddannelsen. Desuden er ansat en pædagog, sunhedsmedhjælpere og ufaglærte.

Plejeformen:
Vi arbejder efter miljøterapeutiske principper, hvilket vil sige, at behandlingen sigter på de påvirkninger, der har med patientens omgivelser at gøre både fysisk, psykisk og socialt. Derfor er et fast behandlerteam, som samlet kan opfylde behandlingsbehovet tilknyttet patienten. Teamet kan bestå af plejepersonale, psykiater, ergoterapeut, socialrådgiver, psykolog.
Kontaktpersonen,
som er et plejepersonale fra afdeli-ngen, spiller en særlig central rolle for koordinering i for-hold til de øvrige faggrupper, til f.eks. lægen, ergotera-peuten, til pårørende, til det omgivende miljø i samfundet.
Al god behandling bygger på personlig kontakt. Derfor arbejder vi efter Clarence Crafoords principper. Udvik-lende fortrolighed, hvor det er kontaktpersonens vigtigste opgave at vise engagement og evne til at opnå en relation til patienten. Den følelsesmæssige kontakt mellem patienten og kontaktpersonen, som kan sammenlignes med en fami-lierelation, skal medvirke til at danne en basis og et funda-ment for patienten s videre udvikling.Ved indlæggelsen har patienten oftest behov for beskyttelse og støtte, og ved udskrivelsen er almindeligvis opnået en grad af selvstæn-diggørelse, som gør at patienten kan fungere som en del af samfundet. Måske på særlige, men bevidste præmisser.

Den skærmede enhed på afdeling A1
Den grønlandske befolkning har fået et nyt behandlings-tilbud, derfor tillægger jeg omtalen af denne størst vægt. Et tilbud som de kan være meget stolte af. De fysiske rammer er smukke, og personalet udvikler sig løbende med de sidste tiltag inden for området, hvilket skal sikre optimal pleje. Den

 


skærmede enhed ligger  for enden af afdelingen. Her er plads til 2 -3 patienter, der har hver deres stue og en hyg-gelig fællesstue. Her er udsigt til havet og mulighed for at gå ud på en overdækket altan. Altanen er omgivet af glas, der ikke kan gå i stykker. I særlige tilfælde er der mulighed for at låse døren mellem enheden og den åbne afdeling. Når der ikke er behov for skærmede pladser, kan sengene i den skærmede enhed bruges som almindelige senge-pladser. Den skærmede enhed blev indviet den 24. august i år og fejret med et åbent hus arrangement.  Landsstyre-medlem for Sundhed  Alfred Jakobsen, klippede en lilla silkesnor over, der matchede de øvrige farver i lokaliteter-ne. Nuuk Tegnestue har været behjælpelig med at indrette og modernisere både den åbne afdeling og den skærmede enhed og har valgt, varme, beroligende pastelfarver. Billed-kunstner Anne Birthe Hove har stået i afdelingens ergote-rapi og skåret og malet smukke billeder lavet specielt til psykiatrisk afdeling.  Umiddelbart før åbningen nåede hun at hænge de sidste billeder op. Nunafonden sponsorerede 60.000 kr. til formålet, hvilket vi er meget taknemmelige for. 
Mange interesserede gjorde dagen festlig med et besøg  og hospitalets køkken bød på et flot tag selv traktement be-stående af grønlandsk proviant og DIH punch.
Alfred Jakobsen og cheflæge Søren Bille holdt taler og ønskede den grønlandske befolkning til lykke med de nye behandlingsmuligheder. Administrerende overlæge for psykiatrisk afdeling Fatuma Ali var fraværende da hun var strandet i Scoresbysund, hvor hun var på specialist besøg. Den vikarierende overlæge oplæste en hilsen fra hende.


Oversygeplejerske Ester Andersen 

Næste side | Forrige side | Forside | Retur til Nakorsanut | Retur til LKF-forside