|
Hvordan bliver man kirurg? |
||
|
Den lægelige videreuddannelse i Danmark er
nu underlagt et helt fastlagt uddannelsesprogram
som kun undtagelsesvis kan fraviges. Uddannelseskravene til kirurg er:1 1. Turnus, 18 måneder. 2. Introduktionsstilling, min. 12 måneder. 3. Blokstilling, (undervisningsstilling 12-24 måneder + supplerende uddannelse 18 måneder). 4. Ansættelse som 1. reservelæge, min.18 måneder. Det er et krav, at uddannelsen foregår på mindst to afdelinger inden for specialet/grenspecialet. Desuden er der krav om, at stillingerne skal være enkeltstillingsklassificeret. Enkeltstillingsklassifikationen: Enkeltstillingsklassifikationen blev indført i Danmark i 1989.2 Formålet var at ensrette lægernes videreuddannelse og tilknytte de forskellige uddannelsesniveauer til afdelinger med den nødvendige ekspertise. Således ligger hospitalsdelen af turnus fortrinsvis på de perifere sygehuse, introduktionsuddannelsen, den supplerende uddannelse og 1. reservelægeuddannelsen på henholdsvis centralsygehuse og universitetshospitaler, mens undervisningsstillinger næsten udelukkende findes på universitetshospitaler. Dette gav samtidig bedre mulighed for at besætte stillingerne i yderamterne. De stillinger der, i Danmark i dag, er enkeltstillingsklassificeret, er turnusuddannelsen, introduktionsuddannelsen, almenblokstillinger, blokstillinger til speciallægeuddannelsen samt 1. reservelægeuddannelsen. Hver enkelt stilling bliver klassificeret og får tildelt et stillingsnummer. Til hver stilling skal der foreligge et uddannelsesprogram og den uddannelsessøgende skal evalueres under sin ansættelse. Den uddannelsessøgende skal endvidere have tildelt en vejleder og afdelingen skal have en uddannelsesansvarlig overlæge. Ordningen er lavet for at sikre, at den uddannelsessøgende får en ensartet og godkendt uddannelse under sin ansættelse på afdelingen. Således skal den uddannelsessøgende have evalueringssamtaler under dennes ansættelse, herunder introduktionssamtale, justeringssamtale og slutevalueringssamtale. Ved slutevalueringen har den uddannelsessøgende pligt til, at indsende en anonym evaluering af afdelingen til sygehusledelsen. Sygehusledelsen sammenfatter så årligt evalueringerne og sender dem til videreuddannelsessekretariatet i amtet. På den måde kan videreuddannelsessekretariatet sikre, at de enkelte afdelinger lever op til deres uddannelsesforpligtelser. Fordelen ved systemet er, at bliver man ansat i en enkeltklassificeret stilling, så har afdelingen også pligt til at uddanne den ansatte indenfor specialet til et på forhånd fastsat kompetenceniveau. Evalueringerne giver mulighed for at få indflydelse på uddannelsen samt tidligt i uddannelsesforløbet at få en andens vurdering af om man er egnet til specialet. Som noget helt nyt sætter mange afdelinger i Danmark en ære i at have gode evalueringer fra deres ansatte reservelæger/1.-reservelæger. Ulempen er, at kun klassificeret stillinger tæller i uddannelsen. Med andre ord stillinger der ikke opfylder kravene bliver næsten ubrugelige i uddannelses øjemed. De kan dog bruges som pointgivende ekstrauddannelse ved ansøgning til undervisningsstilling. Dette har bevirket, at der er stor efterspørgsel på klassificerede stillinger i Danmark, og at f.eks. uklassificerede reservelægestillinger ofte er svære, om ikke umulige, at besætte. Derfor forsøger mange afdelinger, at få de fleste stillinger klassificeret. |
Introduktionsstilling:
En introduktionsstilling er en 12 måneders ansættelse på en til stillingen godkendt afdeling. Stillingen skal have et stillingsnummer og kravene til uddannelses program og evaluering skal være opfyldt. Efterfølgende kræves det yderligere, at slutevalueringen er gennemført og underskrevet. Når introduktionsstillingen er gennemført kan man søge blokstilling indenfor specialet. Blokstillinger: Indenfor mange specialer er der nu oprettet blokstillinger ("kursusstilling"), som både omfatter supplerende uddannelse, undervisningsstillingen samt 1. reservelægetiden. Uddannelsesstillingen i gynækologi og obstetrik varer som eksempel 5 år, og omfatter således 18 måneders supplerende uddannelse i abdominalkirurgi, 24 måneders undervisningsstilling samt 18 måneder 1. reservelægeuddannelse. Undervisningsstillingerne er forsat flaskehalsen indenfor visse specialer, mens andre specialer, nu pga. lægemangel, har svært ved at få besat deres stillinger. Kriterierne for ansættelse i undervisningsstillinger er nu ensrettet for alle specialer - såvel kirurgiske som medicinske. Et centralt bedømmelsesudvalg vurderer ansøgerne ud fra helt fastsatte kriterier. Derefter tildeles hver enkelt ansøger et antal point. De ansøgere med flest point indkaldes til samtale og udvalget kan så vælge de ansøgere, der er mest kvalificeret ud fra pointgivningen samt en konkret vurdering af hver ansøger. Point kan optjenes ved følgende: 1. Godkendte ansættelser i andre specialer (max 2 point), 2. Supplerende uddannelse indenfor specialet (max 2 point), 3. Relevante kurser (max 1 point), 4. Organisatorisk arbejde (max 1 point), 5. Forskning (max 6 point), 6. Undervisning og pædagogisk kursus (max 2 point) samt 7. Speciale-specifikke kriterier (max 3 point). Den enkelte afdeling kan sige nej til en kursist (vetoret), men har herud over ingen indflydelse på, hvem der bliver ansat på deres afdeling. Dette forhindrer den gammelkendte nepotisme som har hersket på mange afdelinger i Danmark, hvor man ofte ansatte en af afdelingens "gulddrenge" i undervisningsstilling. Ansættelse som 1. reservelæge: Efter endt undervisningsstilling kræves der 18 måneders ansættelse som 1. reservelæge indenfor specialet, på en hertil godkendt afdeling. Efterfølgende kan man ansøge Sundhedsstyrelsen om speciallægegodkendelse. Sundhedsstyrelsen kan stille krav om, at lægen skal dokumentere, at bestemte uddannelsesaktiviteter er gennemgået, f.eks. godkendte operationslister, dokumentation for ultralydsuddannelse. Derfor er det vigtigt at have dokumentation for aktiviteter under hele uddannelsesforløbet og der kræves ofte at de enkelte afdelinger har attesteret aktiviteterne. 1. Jf. bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger. 2. Jf. betænkning 1183/1989. Gitte Ørtoft |
|
Næste side | Forrige side | Forside | Retur til Nakorsanut | Retur til LKF-forside