MPH-uddannelsen - Master of Public Health fortsat.

Arbejdsopgaver for en MPH
Erfaringerne viser at færdiguddannede MPH'ere ofte vil finde ansættelse som:
  • Sundhedsplanlægger og leder i centraladministrationen, et amt eller en kommune. Arbejdsopgaverne vil typisk være udarbejdelse af planer for sygehusvæsen, primær sundhedstjeneste samt at varetage den komplicerede samordning med andre interessenter.

  • Leder af sundhedsordning fx. hjemmepleje, sundhedspleje, BST, børnetandpleje.

  • Forebyggelseskonsulent, hvor der gennemføres sundhedsfremmende forsøg og interventioner af den type, der i dag gennemføres af fx Sundhedsstyrelsen, tobaksskaderådet, amter og kommuner samt private eller faglige organisationer inden for sundhedssektoren.

  • MPH-graden kan være med til at kvalificere til ansættelse ved højere læreanstalter, sektorforskningsinstitutioner, i industrien eller i statslige eller amtslige organer, der arbejder med praktisk anvendelse af forskning.

  • Internationalt sundhedsarbejde med planlægning og gennemførelse af sundhedsordninger eller -projekter i andre lande. Arbejdsopgaverne foregår ofte under vanskelige politiske, geografiske, økonomiske og kulturelle forhold. Opgaverne kan være at fremme sundhed eller bistå med humanitære opgaver eller katastrofer.

  • Underviser ved fx videregående uddannelser som sygeplejerske-, ergo- og fysioterapiskoler, socialrådgiver- og økonomauddannelsen og seminarier. Arbejdsopgaver vil være at uddanne de studerende i folkesundhed.

 

Der er desværre en deltagerbetaling på i alt kr. 90.000 for hele forløbet, og med mindre den studerendes arbejdsgiver betaler for forløbet, eller man er i stand til at klare sig på SU-midler eller understøttelse i forbindelse med uddannelsesorlov, er det praktisk og økonomisk vanskeligt at gennemføre uddannelsen.

Nordiska hälsovårdshögskolan i Gøteborg (NHV)

Der er væsentlige fordele ved at gennemføre uddannelsen på NHV, som jeg selv har gjort. Det er billigt og fleksibelt. Skolen drives for midler, der finansieres igennem Nordisk Ministerråd, og Danmark betaler således ca. 10% af driften og har et tilsvarende antal studiepladser på alle kurserne. Grønland betragtes i denne sammenhæng som en del af Danmark. I øvrigt betaler skolen den del af transportudgiften, der overstiger 1.000 SEK – ved hvert kursus. Undervisning og vejledning er gratis for alle, og der betales et mindre beløb for service og værelse (lidt over 1.000 SEK. for et 2-ugers kursus). Man bor således på skolen, der har et dejligt studiemiljø, der er både tværfagligt og tværnordisk. Desuden har man mulighed for at tilrettelægge sit uddannelsesforløb selv, idet undervisningen som regel er bygget op omkring kurser af en varighed på 2-4 uger, hvor der afsluttes med

eksamen efter hvert modul. Kun grundkurserne (8 uger) er obligatoriske, og resten af uddannelsen kan sammensættes efter ønsker og behov af fortsættelseskurser og forskerkurser. Mit eget forløb har varet 4 år fra februar 1997.

Selve MPH-uddannelsen er i princippet som i Danmark, men på NHV findes der i alt 4 uddannelsesniveauer. Eksamen i form af DPH (Diploma in Public Health) ikke kræver nogen afhandling, men derimod 32 godkendte kursusuger. MPH-eksamen erhverves efter 24 godkendte kursusuger og en godkendt videnskabelig masterafhandling.

Der er desuden mulighed for at forsætte i en egentlig forskeruddannelse i folkesundhedsvidenskab med enten en MScPH (Master of Science in Public Health – den gamle svenske licentiatgrad) eller en doktorgrad DrPH (Doctor of Public Health).

Se i øvrigt www.nhv.se

Af Birger Aaen-Larsen

MPH, tidl. distriktslæge i Qaqortoq, nu almen medicinsk konsulent i Viborg Amt.

 

Næste side | Forrige side | Forside | Retur til Nakorsanut | Retur til LKF-forside