Nye Kolleger

Hannes Hansen

Jeg er født i København i 1936 som søn af en islandsk mor og dansk far - deraf navnet. Handelsuddannet i østasiatisk Kompagni fra 1952 - 1959 (inc1. 16 måneders soldatertjeneste ved feltartilleriet i Holbæk) Student fra Statens og Hovedstadskommunernes aftenkursus 1960; Cand. merc. vinteren’1966-67.

Derefter uddannet på Bispebjerg Hospital, Amtssygehuset i Gentofte, Kir. afd, Grenaa Sygehus som 1. reservelæge. Nogle år som praktiserende læge i Grenaa - derefter fra 1974 - 1994 Distrikts- og Cheflæge Sygehuset i Hyltebruk, Sverige. (Under dette tjenestefri med korte vikariater i Aasiaat og Upernavik). Specialist i "Almen medicin" 1983. Tidligere tillige dansk og svensk jus.

1994 var efter 3 års trakkasserier fra politikere og administration et "annulus horribile" for os i "primærvården" i Sverige. I Hallands Län blev vi alle afskedigede og forventedes at privatpraktisere. Jeg flyttede tilbage til Danmark. Havde vikariater bl.a. som Sygehuslæge på Nykøbing Sjællands Sygehus i 2,5 år inden jeg søgte og blev 1. reservelæge på med. afd. Kolding Sygehus 1. marts 1997 hvorfra jeg direkte kommer.

Som næsten alle I andre har jeg nu søgt ny luft under de gamle bæredygtige vinger og delvis skatteasyl som chefdistriktslæge i Nanortalik, hvor mine irlandske forfædre huserede for 1000 - 600 år siden,

Jeg er enkemand og nu gift med Kirsten som nu også hedder Hansen og som altomfavnende har overtaget mig, svigerdatteren Monica, sønnen Tim og 4 børnebørn i Stockholm.

Hannes Hansen,

Chefdistriktslæge,

Nanortalik

 

Født i Thisted 10.04.69 herefter 1 år i Hanherred, 2 i Japan, 7 i DK, 3 i Qaanaaq, 2 i Sisimiut, 4 på Djursland (student), 1 Jorden Rundt, 7 i århus (1. del Medicin) og 4 i Kbh. (2. del). Kandidat sommeren 2000 og siden da turnus på D.I.H. på direkte foranledning af, at min søn Inuuteq, bor her med sin mor, og har gjort det siden ’94. -Mange savn og mange billetter.

Familiært bagland: Kommer fra et hjem med to klaverer (dansk far, grønlandsk mor) og en tætpakket børneflok, hvoraf jeg er nr. 2 ud af 6 (nr. 4 ud af 8 incl. halvsøskende). Min familie, hvoraf de fleste bor i DK, består mest af musik, og vi har sunget flerstemmigt sammen siden før vi blev renlige. -Og det er ikke fordi vi bliver specielt sent renlige i min familie! De beskæftiger sig alle professionelt med musik, og jeg selv har gjort det i perioder gennem studieforløbet. Nu er det naturligt nok mere a la en "sund interesse".

Familie i Nuuk: Bor med Lone, der er sygeplejerske og fra Nuuk. Vi deler min Inuuteq (10) og hendes Laura (7) og Minou (5) med deres respektive mor/far. Har tre mostre og 4 fætter/kusiner her også.

Fritid: Er indehaver af en selvbygget grønlandsk "vendekajak", en ditto turkajak, en Aleutisk dobbeltbaidarka og to moderne havkajakker. Det er nok noget instinktivt... I hvert fald bliver det til nogle dejlige ture når man først har samlet sig mod og erfaring til det grønlandske farvand.

Fremtid: Formentlig specialisering i DK og hjemvenden hertil for længere og kortere perioder.

Flut!

Pavia Christoffer Lumholt

Pavia Lumholt

 

 

                                 Flere nye kolleger........

Næste side | Forrige side | Forside | Retur til Nakorsanut | Retur til LKF-forside