|
Hvorfor er jeg kirurgisk reservelæge på DIH? |
||
|
Ansættelse ved kirurgisk afdeling
på DIH har mange fordele, hvis man stiler mod en
speciallæge-uddannelse inden for ét af de tre kirurgiske specialer.
Afdelingen har et stort varieret kirurgisk "produkt", samt
erfarne overlæger med stor operativ erfaring, og gode muligheder for at
"komme til fadet" for yngre reservelæger. I Danmark
centraliseres mange af de "lidt svære"operationer. Inden for
gynækologi er f.eks. endometriose operationer, udvidet ovarie-cancer
operationer, samt visse inkontinens operationer nu ved at blive flyttet
til centrale centre. Derfor kan man på et almindeligt dansk
centralsygehus mangle en del af bredden i kirurgien. Endvidere er der i
Danmark mange "unge håbefulde" kirurger om budet, og man skal
have mere end "almindelige albuer" for at klare kampen.
Men hvorfor valfarter de unge håbefulde danske kirurger så ikke til DIH? Jeg tror det, ud over de rent private faktorer, skyldes flere forhold: Stillingsklassifikationen: De meget stramme krav, der stilles til uddannelse i Danmark, er svære at opfylde på DIH. De fleste unge kirurger ved, at deres introduktionsstilling skal have et nummer for at tælle i den videre uddannelse. På DIH er ad hoc klassifikation af stillingerne reglen. Tidligere har dette ikke givet problemer. Men det sidste års erfaringer har vist, at vi må have mere styr på klassifikationen af stillingerne også helst inden man flytter den lange og dyre vej til Grønland. Kravene fra sundhedsstyrelsen bliver mere og mere skrappe. I mit eget tilfælde søgte jeg om en stilling til side-uddannelse i gynækologi og obstetrik. Jeg havde brug for minimum 6 måneders supplerende uddannelse inden for specialet for at optjene point til min kursusstilling. Efterfølgende har det vist sig, at ad hoc klassifikationen i sundhedsstyrelsen ikke er blevet godkendt. Så aktuelt er jeg, indtil der forhåbentlig bliver orden i tingene, ansat i en blandet uklassificeret reservelæge stilling. En på papiret fuldstændig ubrugelig stilling. Dette, sammen med alt besværet med bolig, børnehave og ægtefælle job, er næppe den bedste måde at tiltrække fremtidige unge gynækologer til stillinger på DIH. Derfor tror jeg det vil være en stor fordel, hvis DIH indstiller sig på de danske vilkår med klassifikation af stillinger forud for ansættelser. Afdelingstilknytning: Når man ansættes i en stilling inden for et kirurgisk speciale forventer man at arbejde med netop dette speciale. På DIH er dagligdagen planlagt på en måde, så dagen fyldes med alle tre kirurgiske specialer. I ambulatoriet veksler patienterne mellem knoglebrud, aborter, mavesår osv. Tilsvarende er operationsdagene og stuegangsdagene fuldstændig blandede mellem de tre specialer. Det kan være en udmærket ordning, hvis man er turnuskandidat eller læge i almenblok, og har planer om, at blive en bredt uddannet distriktslæge. Men, hvis man har introduktionsstilling i abdominalkirurgi kan ansættelsen på DIH ikke konkurrere med en tilsvarende stilling i Danmark, hvor man i givet fald bruger al sin tid med specialet! Så derfor, hvis man på DIH ønsker at deltage i uddannelsen af ny kirurger, mener jeg at det er nødvendigt at opdele afdelingerne således, at dagtiden bruges på det speciale, hvori man er ansat. |
Et af kravene til en
introduktionsstilling er iøvrigt at man i dagtiden er fuldt beskæftiget
med specialet, mens vagterne kan være delt med andre specialer.
Så opfylder vi overhovedet kravene til de introduktionsstillinger vi allerede har? Er der håb forude? Hvis Landstingets sparerunde forsætter de næste år og elektiv kirurgi forsat er ikke-eksisterende på DIH, tror jeg ikke der er meget der kan tiltrække unge kirurger i uddannelses øjemed. Så må DIH alene satse på løn, gode boliger, børnepasningsordninger og andre personalegoder såsom udsigt til hvaler. Hvis DIH, derimod, kan tilbyde et kirurgisk operativ aktivitet med bredde som i år 2000 (incl. den elektive kirurgi) kan DIH blive et formidabelt uddannelsessted. Jeg forestiller mig en afdelingsopdeling hvor man som unge gynækolog hører til et lille team af 2 reservelæger og 2-3 overlæger. I ambulatoriet burde der være mulighed for at have "parallel ambulatorium" med en overlæge. Dvs. et overlæge-ambulatorium og et reservelæge-ambulatorium der kører sideløbende. En model som jeg har haft god erfaring med i Danmark. Dette giver gode muligheder for løbende supervision dagen igennem. Der for uden giver det mulighed for at overlægerne sætter patienter til ens ambulatorium som passer til ens kompetenceniveau, så man gennem ansættelsen bliver ved at få ny udfordringer. På opertionsafdelingen vil overlægerne kunne uddanne den enkelte reservelæge/ 1. reservelæge operativt, til fordel for både reservelægerne og overlægerne. Afdelingerne og patienterne vil måske også nyde at se færre læger, der til gengæld har ansvaret for det der sker på afdelingen. Turnuslægerne og evt. almenblok lægerne ville på denne måde også kunne roterer mellem afdelingerne, og ikke nødvendigvis blive kastet ud tre store specialer inden for den første måned på afdelingen. Jeg har stor tillid til, at der bliver mulighed for en god og kvalificeret kirurgisk uddannelse på DIH og jeg glæder mig allerede til kaffepauserne sammen med et "team" af gode kollegaer. Gitte Ørtoft
|
|
Næste side | Forrige side | Forside | Retur til Nakorsanut | Retur til LKF-forside