Videre Uddannelses Udvalget = VUU for læger i Grønland

I henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger og med det formål at kunne leve op til Speciallægekommisionens anbefalinger har Direktoratet for Sundhed gennem nogle år haft etableret et Videreuddannelsesudvalg.

Udvalget består af de administrerende overlæger ved DIHs kliniske afdelinger, Cheflægen ved DIH, Embedslægen, den uddannelsesansvarlige distriktslæge ved lægeklinikken, Lægekredsforeningens formand, en repræsentant fra yngre læger på DIH samt undertegnede fra Direktoratet, der er formand.

Aase Nygaard har gennem tiderne fungeret som tovholder, referent og ikke mindst den praktiske koordinator, som fik omsat beslutningerne til virkelighed.

Der er p.t. 2 - 3 årlige møder, afhængig af tid og kræfter.Udvalget råder ikke over økonomiske midler.

VUU har hidtil kun haft vejledende rolle - som et internt organ til at varetage koordinationen ved tilrettelæggelse af blokstillingsforløb på Dr. Ingrids Hospital og Lægeklinikken samt ved at tilse, at de grønlandske lægestillinger var korrekt opført i Sundhedsstyrelsens enkeltstillingsklassifikation.

VUU har pr. 1. maj 2000 fået tildelt kompetence fra Sundhedsstyrelsen til at godkende uddannelsesprogrammer og godkende tutorlæger efter udmeldte kriterier. Samtidig har Sundhedsstyrelsen godkendt - og dermed også Dansk Selskab for Almen Medicin, at amanuensistiden ved uddannelsen til speciallægeuddannelsen til almen medicin kan foregå på visse distriktssygehuse samt på Lægeklinikken.

Dette betyder, at Grønlands sundhedsvæsen i dag kan tilbyde en postgraduat videreudannelse fra nyudklækket

Rene Birger Christensen

læge til speciallæge i almen medicin.

Det er her en forudsætning, at samtlige målbeskrivelser, uddannelsesprogrammer m.v. følges, at uddannelsen foregår med godkendte tutorlæger samt at den yngre læge reelt har søgt og beklæder en klassificeret uddannelsesstilling.

Det er her vigtigt at understrege, at Sundhedsstyrelsen har meddelt, at man ikke er indstillet på at give dispensation til uddannelsesforløb til ansættelsesforhold, hvor formalia ikke er i orden fra starten og at man ikke på forventet efterbevilling kan forvente at en ansættelse vil tælle i andre specialer end i den uddannelsesstilling, man har søgt og fået!!

Samtidig er det vigtigt, at der senest 1 måned efter ansættelsen er påbegyndt afholdes undervisningssamtaler mellem den uddannelsessøgende og den uddannelsesanvarlige, hvor der udfærdiges en uddannelsesplan samt at der udfyldes og gemmes de anviste skemaer, som Sundhedsstyrelsen forlanger: nemlig skema for startsamtale, midtvejsevaluering samt slutevaluering. Disse skemaer er nødvendige for den uddannelsessøgende læge, når denne indsender sit endelige uddannelsesforløb til specialistnævnsbedømmelse i Sundhedsstyrelsen. Venligst bemærk, at Videreuddannelsesudvalget altså ikke kan godkende et uddannelsesforløb eller en ansættelse. Udvalget sørger for, at de grundlæggende forudsætninger er til stede: godkendte programmer på tjenestestederne og godkendte uddannelsesansvarlige. Sundhedsstyrelsen er fortsat den instans, der i sidste ende godkender et uddannelsesforløb samt udsteder autorisation til speciallæge.

Videreuddannelsesudvalget i Grønland er i foråret 2001 blevet knyttet til Videreuddannelses- rådet, Region SYD, som omfatter et uddannelsesmæssigt samarbejde mellem Fyns amt, Ribe, Vejle og Sønderjyllands Amter. Repræsentanter herfra deltager i det Nationale Råd for lægers videreuddannelse, der er rådgivende instans overfor Sundhedsstyrelse og Sundhedsministerium. Vi forventer at samarbejdet i denne regionale dannelse vil resultere i flere kombinerede blokstillinger, ikke blot i almen medicin men også inden for medicin, kirurgi og psykiatri m.fl.- og hvor vi kan drage fordel af Region Syds muligheder for at kunne tilbyde uddannelsesophold på afdelinger med et

VUU tekst fortsætter....

Næste side | Forrige side | Forside | Retur til Nakorsanut | Retur til LKF-forside