Hvem bestemmer udviklingen i "Sundhed"?

Argumenterne er:

Vi har et stort behandlingsunderskud.

Vi har lange ventelister.

Kan 1 milliard til behandlingssystemet bedre folkesundheden?

Der er da ingen tvivl om, at vi har gode argumenter, til at bruge flere pengene.

Men stiller vi os selv spørgsmålet: Bruges pengene der er givet til sundhedsvæsenet på den bedste måde?

Sammenligner vi os med andre lande med tilsvarende økonomi til sundhedsvæsenet, så få vi for lidt sundhed for pengene.

Den udvikling vil fortsætte, hvis vi ikke tager et gennemgribende opgør med den placering sundhedsvæsenet har ind i det grønlandske samfund.

Udfra befolkningens ønsker og debat i medierne, opstilles her 3 konkrete forslag til sundhedsfremmende tiltag. Forslag som også må indebære en anden økonomitænkning.

2 Et sted hvor man kan henvende sig som menneske, med sine so-matiske såvel som psykisk og sociale problemer. Et tæt samarbejde mellem sundheds og socialvæsen, og tilbud om samtalepersoner med psykosomatisk indsigt.

3 Bred fokus på børn og børnefamilier, hvor der er et åbent samar-bejde mellem skole, social og sundhedsvæsen ind i det lokale sam-fund.

I den grønlandske sundhedprofil undersøgelse, har man spurgt befolkningen om deres helbred, og i konklusionen kan man læse:

To fund drages frem som særlig relevante for tilrettelæggelsen af patientbehandlingen i det grønlandske sundhedsvæsen. Det ene er den meget høje forekomst af ondt i ryggen, gigt og andre syg-domme i bevægeapparatet. Det andet er den tætte sammenhæng mellem psykisk helbred og legemlig sygdom, og specielt den afgø-rende betydning som kombinationen af legemlig sygdom og psy-kiske symptomer har for vurderingen af eget helbred.

Lande og befolkninger i udvikling, har ofte svært ved at få børnene og børnefamilierne med i udviklingen.

Derfor bør der sættes øget fokus på børnenes udvikling.

Sundhedsvæsenet må i sin udvikling påtage sig ansvar for at børnenes sundhed prioriteres højt.

Det grønlandske sundhedsvæsen har i sine små lokalsamfund alle muligheder for at udvikle sig i et tæt samarbejde med familierne, skolerne, sportsforeningerne og socialvæsenet, for at fremme børnenes udvikling.

Her skal sundhedsvæsenets udvikling langt mere end den behandlingsorienterede strategi.

Sundhedsvæsenet skal udvikle sig med omdrejningspunktet omkring det faste fagpersonale, og deres kendskab til lokalsamfundet. Dette personale skal fagligt videreuddannes til et fagpersonale med højt kendskab om sundhedsfremme, der deltager i f.eks. skolearbejde ja alle kroge af lokalsamfundet.

Et fagpersonale der også kan prioritere behandlingen, og formå, at få det bedste ud af det tilkaldte personale, som fagligt kan behandle i samarbejde med specialisterne.

Endelig vil jeg understrege at sundheds- og samfundsøkonomisk, vil det give mindre sundhed, hvis penge til behandling i sundhedsvæsenet, tages fra den grønlandske skole. Den gode skole, som er grundlaget for børn og unges udvikling og dermed sundhed.

Gert Mulvad
Distriktslæge, Nuuk