Debat

Et indlæg fra før valget blev udskrevet:

Politikerne utroværdige om Sundhedsvæsenet.

Forslag til Landstings Finanslov for 2003 er nu offentliggjort. Der sættes fokus på de stigende driftsudgifter i Sundhedsvæsenet, hvorfor væsenet skal spare 15 millioner kroner uden at det går udover patientbehandlingen.

Politikkerne antager, at når blot budgettet er på samme niveau som i 2001, så vil servicen også være uændret. Intet er mere forkert, og vi vælger at tro, at politikkerne er fejlinformerede.

Allerede i dag tyder prognoserne på, at der vil komme et overfor-brug i sundhedsvæsenet på rigtig mange millioner, og således stoppes allerede i dag - ligesom i sidste år - indkaldelsen af patien-ter, som for manges vedkommende har ventet i år på behandling. Selvom de har fået en operationsdag på Rigshospitalet og i nogle tilfælde på Sana, bliver de ikke sendt af sted til behandling.

Der er en god forklaring på sundhedsvæsenets stigende udgifter her og nu:

  • Længerevarende og dyrere behandling af kræftpatienter.
     
  • Stigende medicinpriser.
     
  • Stigende priser på chartring af flyvere til patient-evakueringer.
     
  • Stigende forbrug af dyre vikarer i Sundhedvæsenet.
     
  • Stigende udgifter til indkvartering af personale.
     
  • Stigende udgifter på svangreområdet, fordi flere gravide skal føde på Landshospitalet.
     
  • Flere nyfødte til intensiv behandling, fordi flere for tidligt fødte overlever.

Sundhedsvæsenet har stadigt vanskeligere ved at rekruttere faguddannet personale. Udover at betale en højere løn til vikarer fra vikarbureau, skal man også betale næsten det samme beløb til bureauet, og sundhedsvæsenet skal også betale dyrt til INI for vikarboliger, fordi sundhedsvæsenet ikke længere disponerer over sine egne boliger - som andre Hjemmestyrede selskaber. Sundhedsvæsenet kan ikke selv indgå ansættelsesaftaler - som andre Hjemmestyrede selskaber. I sidste ende drejer det sig om at flytte penge fra patientbehandlingen til andre Hjemmestyre-ejede selskaber, være sig INI, Grønlandsfly og til udenlandske (vikar)selskaber.

Befolkningssammensætningen ændres, så der bliver flere ældre. Befolkningen får nye livstils-sygdomme såsom blodpropper i hjertet , fedme og sukkersyge. Befolkningen er hård ved sig selv med mange voldstilfælde og ulykker, og vi har verdensrekord i lungekræft. Borgerne har berettigede forventninger til helbredet og dermed stigende efterspørgsel på sundhedsydelser. Det er dyrt at opretholde et sundhedsvæsen, som dækker alle de spredte bebyggelser i Grønland. Det er dyrt at søge at opretholde et behandlingsniveau som i Danmark.

Politikkerne ønsker at spare på telemedicin og hele serviceområdet omfattende blandt andet portører, køkken og vask, for at det ikke skal gå udover patientbehandlingen. Intet er mere forkert. Serviceområdet er en del af patientbehandlingen - der findes ikke luksus-stillinger i sundheds-væsenet, i hvert fald ikke blandt personalet på sygehusene, og der skal vel også være mulighed for at få gjort rent. Telemedicin medvirker til hurtigere og mere effektive patientforløb.

I sidste ende bliver det sværere at få bugt med de stigende vente-lister, selvom politikkerne lovede det modsatte. Naturligvis kan sundhedsvæsenet spare, men det vil gå ud over patientbehand-lingen. Politikkerne skal prioritere og være ærlige overfor deres vælgere om konsekvenserne. Personalet i Sundhedsvæsenet er loyale overfor deres arbejdsgiver, men de har også et ansvar og respekt for deres patienter.

Maybritt Andersen, Chefsygeplejerske &
Knud Erik Kleist, fung. cheflæge

Læser-indlægget har været bragt i de landsdækkende grønland-ske aviser, Sermitsiaq og Atuagagdliutit, i uge 39.

 

 

Siden ovenstående indlæg har prognoserne for økonomien i det grønlandske sundhedsvæsen udløst et generelt stop for al elektiv behandling, således at nu også patienter henvist fra kystens sundhedsdistrikter til indlæggelse på Landshospitalet, Dronning Ingrids Hospital, stoppes.

Knud Erik Kleist

Næste side | Forrige side | Forside | Retur til Nakorsanut | Retur til LKF-forside