KVUG´S strategiudkast.

På det medicinske område inviterer de store organisatoriske og logistiske udfordringer, som det grønlandske sundhedsvæsen står overfor, til en forstærket forskningsindsats. Grønland har sundhedsproblemer som først og fremmest kræver en langsigtet forebyggelsesstrategi tilpasset de grønlandske muligheder og de forudsætninger. Disse sundhedsproblemer er så store at hele strukturen i det grønlandske sundhedsvæsen bør tages op til revision, vejledt af anvendelsesorienteret forskning.
Den medicinske forskning i Grønland indebærer i dag store muligheder for at kunne føre til en forbedret sundhedstilstand i landet, men også for at kunne bidrage til belysning af årsagssammenhænge ved en række sygdomme af global betydning. F.eks. giver udforskning af sammenhængen mellem traditionel kost og en lav forekomst af åreforkalkning og blodpropper afgørende forskningsresultater af helbredsmæssig og økonomisk betydning.
Viden om, hvordan et effektivt og kompetent sundhedsvæsen kan opbygges i de tyndt befolkede arktiske regioner, påkalder sig af naturlige grunde også interesse i det nordlige Nordamerika samt i Nordeuropa og Rusland.

Den grønlandske befolknings helbred, trivsel og økonomi

Samfunds- og sundhedsvidenskaberne er i høj grad rettet mod at imødekomme Grønlands særlige forskningbehov, der i denne strategi er samlet under indsatsområdet Den grønlandske be-folknings helbred, trivsel og økonomi. Under dette brede indsats-område foreslår KVUG at samfunds- og sundhedsvidenskaberne i fællesskab fremmer en forskning, som inddrager sundhedsrisici i samspil med kulturforhold samt social- og adfærdsforskning. Det foreslås, at indsatsen koncentrerer sig om opvækstbetingelser i bred forstand under temaet Børn i Grønland – Grønland for børn.
Uanset målestok har det grønlandske samfund og de betingelser, mennesker i Grønland lever under ændret sig voldsomt i løbet af ganske få generationer. Det gælder erhvervsgrundlaget, den økonomiske og teknologiske udvikling, det politiske system og befolkningens indflydelse på landets udvikling, og det gælder bredt set befolkningens levevilkår f.eks. sundheds- og boligforhold, uddannelsessystem, sociale relationer og kulturelle traditioner.
Der har siden Hjemmestyrets indførelse været gennemført meget få gennemgribende analyser af udviklingens konsekvenser, ligesom samfundsforskning, der kunne pege på alternative udviklingsperspektiver har været en mangelvare.

Børn i Grønland - Grønland for børn

Et sådant forskningsprogram bør tage udgangspunkt i familien når de sætter børn i verden. Forskningen bør omfatte genetiske, sociale og kulturelle aspekter på den ene side, og sygdomme, adfærd og kognitiv udvikling på den anden side. Forskningen bør have et longitudinelt udgangspunkt og bør også give muligheder for at afprøve teorier med interventionsforsøg. Den moderne genetiske forskning tyder på at langt de fleste sygdomme skal ses i kompliceret samspil mellem genetik og levevilkår og der foreligger en lang række hypoteser der kunne afprøves i en grønlandsk befolkning. Graviditetsperioden bør give mulighed for at indsamle biologisk materiale fra både faderen, moderen og barnet (fx fra navlesnorsblod). Denne kombination af arvemateriale giver et stærkt forskningsmæssigt design til at studere interaktionen mellem arv og miljø.
Forskningsfeltet dækker fra specifikke påvirkninger relateret til kost, infektioner, miljøgifte og til lokale samfundsforhold, sociale levevilkår, familiens kulturarv og kommunikation. Området dæk-ker et felt hvor der allerede foregår forskning i Grønland og hvor der er nødvendige forskningsmæssige kompetencer. KVUG fore-slår området styrket og gjort mere tværfaglig. KVUG forestiller sig, at der etableres en forskningsmæssig dataindsamling der lø-bende kan bidrage med information af betydning for det Grøn-landske samfund. Denne dataindsamling skal være til rådighed for alle med kvalificerede projekter inden for programmets mål.

Forskning skal starte der hvor problemerne starter og skal være med til at løse disse problemer ved deres rod. KVUG foreslår der afsættes midler til dette tema, samtidig med at man fortsætter med allerede igangværende projekter som f.eks. fangerkostens betydning for blodpropdannelse og åreforkalkning. Endvidere bør forekomsten af tandsygdomme og kræftsygdomme fortsat studeres, ligesom infektionssygdomme, der fortsat spiller en stor rolle for befolkningens trivsel og sundhed.