|
Hvordan udnyttes resourcerne bedre på kystsygehusene? |
||
|
Én af de helt store poster på sundhedsvæsenets budget er transporter af patienter og ledsagere frem og tilbage mel-lem kystens sygehuse og DIH. Der er et stort antal plan-lagte indlæggelser og et mindre, men til gengæld økono-misk krævende, antal evakueringer. Udviklingen er gået i retning af, at flere og flere sygdomme og fødsler skal diagnosticeres og behandles af specialister på DIH. Denne udvikling er vel kommet af, at man over-tager udlandets holdning, som siger, at en sikker diagnostik og behandling kræver rutine ved et stort antal patienter og ved erkendelsen af, at man ikke kan rekruttere almen ki-rurger i kombination med almen medicinere på kystsyge-husene. Man kunne måske stille spørgsmålstegn ved, om Grønland med sin spredte befolkning skal følge dette spor. Var der en anden vej eller måske en mellemvej? Spørgsmålet bliver aktuelt, fordi politikerne har meldt ud, at udgifterne skal
|
For tiden har vi her på vores sygehus en alment kirurgisk orienteret læge, og pludselig kan der udføres indgreb, som plejer at medføre både evakueringer og subakutte overflytninger. Det drejer sig om indgreb, som jeg er sikker på, at mange af os almen medicinere godt kunne oplæres til at udføre, uden at det gik ud over patientsikkerheden. På samme måde ville oplæring i intensiv behandling af medicinske sygdomme og af nyfødte kunne spare overflytninger. Med andre ord mener jeg, at en målrettet oplæringsplan for den enkelte kystlæge, tilpasset dennes aktuelle færdigheder, ville medføre en langt bedre udnyttelse af resourcerne på kysten og en lettelse af presset på DIH. Den økonomi man sparede ved at undgå nedsendelse af visse patientgrupper til DIH kunne bruges til de merudgifter, der følger af øget aktivitet på kysten, til forebyggende arbejde og til at nedsende de patientgrupper, som virkelig har gavn af specialiseret behandling. Oplæring/efteruddannelse bør også udstrækkes til plejepersonalet, så nye behandlingstiltag både kan udføres og efterfølgende observeres og plejes. Jeg synes, Kystledelsen og DIH skulle sætte sig et mål for,
hvad der ville være ideelt at kunne klare på kystsygehuse og derefter i
samarbejde med de enkelte faste læger lægge en oplæringsplan. Oplæringen kunne
foregå ved planlagte ophold på DIH, eller måske ved at en læge fra kysten
ledsager en patient, som skal til den behandling, som lægen mangler uddannelse
i. |
|
