Mere kvalitet og samme medicin for færre penge |
||
|
Medicinforbruget i Grønland og Danmark
er markant for-skelligt. Den grønlandske befolkning bruger kun halvt så meget
medicin målt i DDD pr. indbygger (definerede døgndoser). Forskellen kan til
dels forklares ud fra befolk-ningens sammensætning samt en anden struktur og
kultur i sundhedsvæsnet. Indkøb af medicin i Grønland foregår i en årlig
licitation sammen med de danske sygehusapoteker. Medicinbudgettet pr.
indbygger er derfor kun en tredjedel af det danske. Derfor virker det ikke
umiddelbart til, at det er et område hvor der kan opnås besparelser.
Der kommer hele tiden nye lægemidler på markedet, og som i Danmark er det offentliges udgifter til medicin stigende. Her i landet stiger udgifterne med 15 % om året og der er intet som tyder på at denne tendens vil ændres. Ønsker man en opbremsning i de stigende udgifter til medicin skal der investeres tid og kræfter på dette område. Medicinforbruget genereres af tusindvis af enkelte lægeordinationer. At spare på medicinudgifterne ved at stramme budgettet er meget svært. Det svarer til at holde styr på tusinder af perler ved at spænde en livrem omkring dem. Skal man holde styr på perler skal de på en snor eller i små æsker. Man må investere tid i at systematisere ordinationerne og dermed lægemiddelforbruget. Man må i højere grad blive enige om fra hvilke æsker man tager perlerne, og hvordan de skal sættes på snoren. For at få dette til at lykkes skal samarbejdet omkring lægemiddelforbruget og ordinationerne foregå som en faglig sparring og skal dermed ikke opfattes som en begrænsning. Grønland har allerede en lægemiddelkomite for hele sund-hedsvæsenet og en rekommandationsliste, som er en for-udsætning for at sortere perler, altså et fast standardsor-timent. Værdien af et fast standardsortiment af lægemidler er allerede tilstrækkelig dokumenteret. Det giver ikke kun en økonomiske gevinst. Mindst lige så væsentligt er en kvalitetsforbedring af lægemiddelforbruget helt fra lægens ordination til anvendelsen hos patienten. Besparelser på medicin skal foregå ved at lægemiddelkomiteen aktivt vælger hvilke æsker man kan tage perlerne fra og ikke ved at spænde livremmen om perlerne. Som strukturen er i dag, fungerer medicindepoterne ikke optimalt, hvilket dokumenteres hvert år. Der går alt for mange ressourcer tabt ved dårlig logistik og manglende vidensdeling. Et ikke urealistisk gæt |
er, at op imod 5-10% af al indkøbt medicin ikke når patienterne, men kasseres på grund af udløb eller fejlindkøb. Stor udskiftning blandt sundhedspersonalet bærer sin del af skylden. Medicindepoterne på kystens sygehuse og sundhedsstationer skal knyttes tættere sammen. Det apotekspersonale som allerede er i Grønland, skal nå ud i hele landet, og ikke som nu sidde isoleret få steder på kysten.
Til inspiration for dette arbejde indledes der nu et samarbejde med de amtslige lægemiddelkonsulenter (ALKE), som arbejder med at koordinere lægemiddelforbruget i Danmark, og med Institut for Rationel Farmakoterapi under Lægemiddelstyrelsen Investerer man få menneskelige ressourcer, kan der opnås store besparelser, uden at så meget som en patient bliver snydt for en pille. Michael Due, farmaceut, Birger Aaen-Larsen, cheflæge |
|
