AMAP

AMAP, Arctic Monitoring and Assessment Programme, startedes i 1991 som et led i The Arctic Environmental Protection Strategy, med oprettelsen af Arctic Council er aktiviteten blevet henlagt under denne organisation. AMAPs overordnede formål er at foretage en holistisk vurdering af det arktiske miljø, herunder miljøets betydning for folkesundhed. Danmark/Grønland har siden starten haft ansvar for sundhedsdelen af programmet, og leder det cirkumpolare arbejde på dette område (ref 1).

Hovedformålet med programmet under den første fase, der afsluttedes med udgangen af 1996, var monitering af de såkaldte prioritetskontaminanter nemlig de klorerede organiske forbindelser, PCB, dioxiner og pesticider, under et kaldet POP. samt tungmetaller som kviksølv, bly og cadmium.

I AMAPs anden fase 1998-2002 er der foruden moniteringen også blevet lagt vægt på effektmål. Ved, samtidig med analyserne af kontaminanterne, at foretage undersøgelser af biokemiske variabler, boiomarkører, kan det afsløres, om der er subkliniske påvirkninger, der kan relateres til belastningen.

På sundhedsområdet startede arbejdet på et internationalt møde i Nuuk i 1992 hvor retningslinierne for det humane moniterings program blev fastlagt.Dette program er senere blevet revideret og udvidet i takt med indhøstede erfaringer og nye signaler fra politisk side. Under anden fase er der således indkorporeret et program for gennemførelse af effektmål. Det grundlæggende koncept i det humane program er at vurdere kontaminant belastningen in-utero, som konsekvens af at kontaminanterne er lipofile og dermed frit passerer placenta barrieren,


Jens C Hansen Peder Helms og Rene B Christensen har den historiske og nutidige forskning under debat.

samt at fosterstadiet er den mest følsomme periode for skade effekter som følge af belastning med xenobiotiske stoffer.

Det humane undersøgelses program i Grønland varetages af Center for Arktisk Miljømedicin, Institut for Miljø- og Arbejdsmedicin Aarhus Universitet og financieres af Dancea midler. I Grønland startede sundhedsprogrammet med prøveindsamlinger i Diskobugt området i 1994. Ved udgangen af første fase i 1996 var der indsamlet og analyseret prøver fra gravide kvinder og fra navlestrengs blod, i alt 195 prøvesæt, resultaterne er nu publiseret (ref 2, 3 og 4).

Under anden fase er der satset på at beskrive geografiske forskelle i belastningsniveauerne og livsstilsfaktorer bl.a. rygning. Først gennemførtes et pilotstudium, der afslørede en meget høj belastning med organiske kontaminanter i Ittoqqortoormiut. Pilotundersøgelsen er nu publiceret. (ref 5). Dette fund affødte fortsatte og mere dybtgående undersøgelser, der nu er gennemført og har bekræftet pilotundersøgelsens resultater.

Samtidig med moniterings programmet er der under anden fase også udført undersøgelser af biomarkører, der foreligger endnu ikke resultater heraf, men de vil indgå i de rapporter, en international og en national, der er under udarbejdelse i forbindelse med afslutningen af AMAPs anden fase med udgangen af 2002.

Gert Mulvad

 

Referencer.

  1. Hansen J.C. et al. The Human Health Programme under AMAP. Int J. Circumpolar Health 1998; 57: 280-291.
  2. AMAP. AMAP Assessment Report: Arctic Pollution Issues. Chpt 12: Pollution and Human Health. Hansen JC, Gilman A, Klopov V, Odland Jø (eds.) 1998: pg775-844.
  3. Deutch B. Lifestyle and Contaminants in Greenland 1994-1996. Master of Public Health, University of Aarhus. Publication no 11. Pp68. 1999.
  4. Deutch B. Hansen J.C. High Blood Levels of Persistent Organic Pollutants are Statistically Correlated with Smoking. Int. J. Circumpolar Health.1999; 58: 212-217.
  5. Deutch B. and Hansen JC. High human plasma levels of organochlorine compounds in Greenland. Dan. Med. Bull. 2000; 47: 132-137.

 

Næste side | Forrige side | Forside | Retur til Nakorsanut | Retur til LKF-forside