Den arktiske levevilkårsundersøgelse

og kan danne basis for sammenligning med nutidigt materiale: 35 års opfølgning er en skat for enden af regnbuen i videnskabens Grønland.

NunaMed 2000
NunaMed er et tilløbsstykke. En enestående chance for at få kendskab til projekter, viden, ekspertise, mv i Grønland. Og en god chance for at møde andre med interesse for sundhedstilstanden i Grønland. For at få ansigt på kystens læger. Kunne man tænke sig at arbejde sammen med dem? Tanken havde rumsteret lidt tid, og jeg fik både kontakt med, og kontrakt på vikariat i den arktiske nat; Ilulissat december-januar 2000-2001.

Ilulissat 2001-2002
Vikariat fra solnedgang til solopgang. En arbejdsom arktisk vinternat med mange både anderledes og spændende opgaver. Noget anderledes end medicinsk afdeling DIH. F. eks. kom Ole med sequelae efter hundeslæde-sæsonstart. Efter behandlingen trak hans 13 store, velnærede hunde børnene og mig Jorden Rundt på 1 time. Stik den, Jules Verne!

Det helt anderledes miljø gav nye impulser, og så er der ikke langt til næste projekt-idé. Diskussion med kolleger lokalt, projekt formulering, oversættelse, og slæden er sat på sporet til endnu et interessant projekt, denne gang kombineret thyreoidea, vitamin D, og knoglemetabolisme.

Forskning i Grønland
Det er spændende at lave projekter i Grønland. Landet undergår en transformation i forskudte tempi, som giver mulighed for observationer der ikke er tilgængelige andre steder. Dertil gør den parallelle tilstedeværelse i samme miljø af personer med forskellig genetisk baggrund Grønland til en slags "petriskål". Er man endvidere heldig at møde nogle gode samarbejdspartnere og imødekommenhed på vejen, er Grønland et rigtig godt sted at lave forskning.

Stig Andersen
Klinisk assistent
Aalborg Sygehus

Den arktiske levevilkårsundersøgelse

Grønlands Statistik gennemførte i 1994 den første levevilkårsundersøgelse siden Hjemmestyrets indførelse. Da Landstinget i 1993 afsatte midler til gennemførelse af levevilkårsundersøgelsen, var der enighed om, at der med et interval på 3-5 år burde gennemføres opfølgende undersøgelser for at kunne dokumentere udviklingen i levevilkårene. Derfor igangsatte GS i 1997 et forberedende arbejde til en ny levevilkårs-undersøgelse. 94-undersøgelsen var i høj grad udformet som tilsvarende skandinaviske undersøgelser og byggede altså på samfund med en anden udviklingshistorie og andre samfundsmæssige forudsætninger. Derfor var det nødvendigt at udforme et helt nyt forskningsdesign, hvor samfund med en helt anden kulturel og historisk profil end de nordiske lande vil kunne beskrives ved fremtidige undersøgelser af velfærd og levevilkår. Projektet er efterfølgende udviklet til at blive et sammenlignende studie af levevilkårene blandt inuit og samer i det arktiske område med følgende overordnede formål:

at kortlægge levevilkår blandt inuit og samer i Grønland, Nunavut, Nunavik, Labrador, Inuvialuit Settlement Region, Alaska, Chukotka, Kola Halvøen,

Nordic Arctic Research Program, Board : Dansk Norsk og Grønlandsk medlem.

Finland, Sverige og Norge. Kortlægningen skal omfatte både de traditionelle mål for levevilkår og mål som er specifikke for inuit og samer. Dette vil muliggøre både internationale og indenlandske sammenligninger mellem levevilkår og forskellige samfundsmæssige udviklingstrin;

at skabe et forbedret beslutningsgrundlag – både lokalt, regionalt og nationalt - i forbindelse med politisk planlægning og gennemførelse af forskellige politikker specielt i forhold til bæredygtig udvikling;
at udvikle en ny forskningsplan (strategi og metode) til at sammenligne levevilkår blandt inuit- og same-befolkningerne i Arktis. Det indebærer, at levevilkårsmålene både skal afspejle de oprindelige folks specielle livsstil og specifikke velfærdsopfattelser og prioriteringer. Undersøgelserne skal tage udgangspunkt i eksisterende litteratur og forskning samt drøftelser med oprindelige folks organisationer og offentlige høringer;
at undersøge sammenhænge mellem forskellige personlige ressourcer og mellem personlig velfærd og forskellige politiske, økonomiske, kulturelle og teknologiske omstændigheder;
at skabe et tværfagligt forskningsnetværk mellem forskere og forskningsinstitutioner, der arbejder med arktisk samfundsforskning;
at skabe lokal viden – bl.a. ved at uddanne og inddrage seniorforskere samt Ph.D.- og hovedfagsstuderende i levevilkårsprojektet.

Undersøgelsen vil fokusere på levevilkår under en åndelighed, kommunikation og teknologi, diskrimination, uddannelse, miljø, boligforhold, retslige forhold og tryghed, fritid, mobilitet og politiske ressourcer.

Teksten fortsætter her................