Feltarbejde i November...

Det er mandag morgen, kl. er 7.30, november måned, slud og blæsende. Rigtigt grønlandsvejr, når det er værst. Foran venter 3½ time i entreen i Nuka, Sisimiuts største vuggestue med over 60 børn, hvor alle forældre skal interviewes om deres børn har været snottede eller har hostet i løbet af ugen. Nogle af børnene skal også undersøges klinisk (kigges i ører og hals, have taget temperatur og stetoskoperes), hvilket foregår på et af de små potterum. Ingen af børnene synes det er sjovt, og undersøgelserne lindres kun lidt af at vuggestuens personale hjælper med og trøster børnene. Når programmet er overstået i Nuka, venter 8 timers vandren rundt i sluddet i byen, hvor de børn, der passes hjemme, bliver besøgt. Når besøgene er overstået, mangler der fortsat 2 timers laboratoriearbejde, før den dag er overstået. Alt i alt 13½ times arbejde, kun afbrudt af frokostpause. I morgen starter det forfra i en anden institution, igen dagen efter og dagen efter, og næste uge vil være det samme som denne. Det er en af de dage, hvor man tænker, hvorfor man gør dette her…

Sådanne oplevelser og tanker dukkede med jævne mellemrum op under vores 2½ års lange projekt om hyppighed og risikofaktorer for luftvejsinfektioner hos små børn i Sisimiut fra 1996 til 98. Men når man når weekenden, vejret klarer op og man får sliddet lidt på afstand, er man ikke i tvivl om hvorfor man gør det. Man gør det, fordi infektionerne giver de grønlandske børn store problemer. Man gør det, fordi det giver så mange glæder og gode oplevelser, der langt overstiger besværlighederne, og man gør det fordi vilkårene for forskning på mange måder er så gode Grønland. Vigtigst er befolkningen positivt indstillet overfor forskning! I vores undersøgelse var der ikke blot mange deltagere, vi fik også lov til at undersøge børnene i byens børneinstitutioner morgen efter morgen, uge efter uge, måned efter måned. Det ville ikke gå i danske institutioner. Vi fik et kontor på Sisimiut Sundhedscenter i projektperioden og lov til at bruge alle faciliteter. Vi blev ikke behandlet som gæster, men som en del af Sundhedscenterets personale.

En grønlandsmedicinsk forskningsenhed.

I løbet af denne 2½ års periode var jeg selv sammenlagt i Grønland i 1 år. Når jeg ikke var der, var jeg på Statens Serum Institut, Afdeling for Epidemiologisk Forskning, hvor jeg blev ansat som forskningsstipendiat i 1994. Afdelingen blev dannet i 1993 af professor dr.med. Mads Melbye, som er afdelingens chef i dag og blev takket være en bevilling fra Grundforskningsfondet i 1994 en del af Center for Epidemiologisk Grundforskning. Afdelingen er siden da vokset til landets største epidemiologiske forskningsafdeling med hovedinteresseområder indenfor infektionsepidemiologi, cancerepidemiologi og perinatalepidemiologi. Et særligt og specielt interesseområde på afdelingen er forskning i grønlandske sundhedsforhold, som startede med Mads Melbyes undersøgelser i Grønland fra starten af 1980’erne primært af EBV-epidemiologi. Da jeg blev ansat startede vi takket være en større bevilling fra Forskningsrådene ovennævnte luftvejsstudie under det altomfattende navn ’Børn og Syg-

dom – en undersøgelse i Sisimiut’ (blandt byens borgere blev det blot til ’snotprojektet’). Dette resulterede bl.a. i undertegnedes ph.d. afhandling fra sommer 2000. Studiet blev udført i nært samarbejde med Sisimiut Sundhedscenter, først og fremmest med chefdistriktslæge Ove Rosing Olsen. Samarbejdet udviklede sig og førte til, at vi i fællesskab gennemførte en stor undersøgelse i efteråret 1998 af forekomsten af en række infektionssygdomme blandt Sisimiuts befolkning, bl.a. HIV, Helicobacter pylori og Chlamydia Trachomatis. I mellemtiden var læge Tyra Krause blevet ansat på Afdeling for Epidemiologisk Forskning, og hendes område blev primært astma- og allergistudier hos skolebørn udført i forbindelse med befolkningsundersøgelsen, som hun nu skriver Ph.D. afhandling om. Siden er afdelingens interesseområder i Grønland vokset til også at omfatte register- og cancerstudier (blandt andet ’Den Grønlandske Framinghammodel’), hvilket er muliggjort af et par bevillinger fra bl.a. Programkomitéen for Nordatlantforskning og Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland. Kontaktfladerne er tilsvarende øget, idet der nu også er etableret samarbejde blandt andet mellem afdelingen og Embedslægeinstitutionen v. embedslæge Flemming Stenz, Direktoratet for Sundhed og Lægeklinikken i Nuuk v. læge Gert Mulvad. For at løse nogle af disse nye opgaver er læge Jeppe Friborg blevet ansat i år 2000. Sidst har det danske Forskningsministerium i samarbejde med det grønlandske Landsstyre i forbindelse med en generel styrkelse af forskning i Grønland oprettet en stilling på afdelingen som seniorforsker primært indenfor infektionssygdomme i Grønland, som undertegnede er ansat i. Endeligt har en række øvrige medarbejdere, primært studenter tilknyttet projektet ’Børn og Sygdom’, lavet studier indenfor en række områder som fødselsvægt, vaccinationsdækning, atopisk dermatit og antibiotikaforbrug.

Resultatet af disse anstrengelser er, at vi i dag har opbyg- get en velfungerende grønlandsmedicinsk forsknings- enhed med stærk tilknytning til enkeltpersoner og institutioner i Grønland og et betydeligt nationalt såvel som internationalt forskernetværk. Vi har adgang til en række blodprøvebanker fra personer fra Grønland fra årene 1979-2001, og til en række datakilder såvel indsamlet i forbindelse med egne studier som landsdækkende data vedrørende blandt andet fødsler, familieforhold, sygelighed og dødelighed. Data fra disse kilder vil være til rådighed for andre interesserede, og vores plan er derfor udover vore egne projekter at være en aktiv samarbejdspartner for personer, der ønsker at drive forskning i Grønland. Vores ambition er således, at vores enhed vil vise sig at være til stor gavn for forskningen og for sundheden i Grønland, såvel på kort som på langt sigt.

Anders Koch, Seniorforsker
Afdeling for Epidemiologisk Forskning
Statens Serum Institut. ako@ssi.dk