ICCH12

ICCH12 er den 12. i rækken af videnskabelige kongresser fokuseret på arktiske sundhedsproblemer.
Den første løb af stablen for ca 30 år siden og siden har de været afholdt med ca 3 års interval, ind imellem så sydligt som i København, men ellers har adressen oftest været langt nordpå.
Nu er turen kommet til Nuuk!
Kongresserne har oftest udspillet sig efter et ganske traditionelt koncept, dvs key-note talere og parallelsessioner fokuseret på emner med relevans for arktiske sundheds/sygdomsproblemer; ofte har der også være sessioner med fokus på traditionel levestil/kost etc etc.
Deltagerantallet har svinget mellem 300 og 600.
Der eksisterer naturligvis mange kongresser eller andre former for videnskabelige møder, hvor der fokuseres på emner, som også har relevans for arktis. Der kan i flæng nævnes kongresser om infektionssygdomme, workshop om arktisk telemedicin, Nuna Med etc etc, men ICCH er den eneste internationale videnskabelige kongres, hvor der kastes et bredt lys over de seneste landevindinger inden for forskning i arktiske sundheds/ sygdomsproblemer.
Så ICCH er kongressen, hvor man møder frem for at holde sig orienteret og/eller for at orientere andre om sine egne resultater.
I forbindelse med afholdelsen af ICCH11 i Harstad, sommeren 2000, påtog en række mennesker med tilknytning til Grønland sig ansvaret for at afholde ICCH12. Denne arrangementsgruppe - hvem de er , kan ses nedenfor er godt igang med forberedelserne og det kan allerede nu røbes, at kongressen finder sted i september 2003 i Nuuk.

Vi planlægger at slå kongressen sammen med Nuna Med - på en måde som vi ikke har helt klart for os endnu- og vi

 

er ambitiøse nok til at kalkulere med en 350-450 deltagere.

Vi glæder os meget til at gøre denne kongres til en lige så stor succes som de forrige og som de Nuna Med’er vi tidligere har været med til at arrangere og vi glæder os naturligvis også til at vise vort land og vor hovedstad frem til de mange deltagere udefra.
Hvis nogen skulle brænde for at yde et stykke praktisk arbejde i forbindelse med arrangementet, er de meget velkomne til at henvende sig til undertegnede.
Henvendelse kan også ske til nunamed@gh.gl
Eller hvad med at kigge på www.icch12.org

Men derudover er det blot at sige:

Velkommen til ICCH12 i Nuuk, 9-15 september 2003.  

 Thomas Stensgaard
Formand for den lokale arrangementskomité

Adresseliste:

Thomas Stensgaard ats@gh.gl 
Peter Bjerregaard p.bjerregaard@dadlnet.dk 
Anders Koch ako@ssi.dk
Aase Nygaard any@gh.gl
René B Christensen bich@gh.gl
Ella Skifte ella@gh.gl
Flemming Stenz flemming@gh.gl
Ruth Lange rla@cfs.gh.gl
Pavia Lumholt pavialu@greennet.gl
Tine Pars tine@nuka.gl
Gert Mulvad gm@gh.gl
Birthe Abelsen bia@gh.gl

 


Den Arktiske Professor Peter Bjerregaard og PhD Henning Sloth Pedersen diskuterer ernæring og kræft
med Professor E. Thorling.

Næste side | Forrige side | Forside | Retur til Nakorsanut | Retur til LKF-forside