baggrund. Undersøgelsen konkluderer, at de beskrevne forhold virker som en barriere for patienternes aktive deltagelse i samtalen, hvilket i sidste ende fører til, at konsultations-samtalen præges af manglende fællesforståelse. Det konkluderes, at der er behov for debat – ikke mindst internt på sygehusene - om tolkens rolle i konsultationssamtalen, samt at der er behov for initiativer, der kan styrke den offentlige debat om befolkningens forventninger til sundhedsvæsenet.
Tak til Karo Thomsen, der var ansat som forskningsassistent på projektet og deltog som partner i dataindsamlingen.

Undersøgelsen har resulteret i en ph.d.-afhandling, der forsvaredes ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet den 24. august 2001. Afhandlingen er udgivet af Statens Institut for Folkesundhed og udsendes til alle sygehuse og sundhedscentre i Grønland.

Tine Curtis

Gennem sidste halvdel af halvfemserne er der blevet skabt en stigende interesse nationalt og internationalt for de helbredsmæssige fordele og den øgede forståelse der opnås ved et samarbejde omkring sygdomsover- vågning blandt de arktiske nationer.

ICS blev primært etableret under Arctic Investigations Program (AIP) i regi af National Center for Infectious Diseases, Centres for Disease Control and Prevention (CDC) i Anchorage i Alaska, som et samarbejde mellem sundhedsmyndighederne i Alaska og Canada. Det er AIP’s formål at forebygge infektionssygdomme i befolkningen i Arktis med speciel vægtning på sygdomme med høj forekomst og indflydelse på Inuit-befolkningen.

Embedslægeinstitutionen i Grønland indgik i samarbejdet i efteråret 1999 og repræsenterer Grønland i ICS-Steering committee. Der er tilkendegivelser om deltagelse fra Norge, Island og Finland men det ønskede mål er deltagelse af alle arktiske lande i et cirkumpolart netværk for overvågning, sygdomskontrol og evaluering af forebyggelsestiltag.

Initiativet blev godkendt af Arctic Council på dets møde i Barrow, Alaska i november 2000.

• at undersøge udvalgte sygdommes indflydelse på befolkningen i det arktiske miljø.

• at forstå forskellige faktorers indflydelse på sygdommenes forekomst og påvirkelighed.
• at fremme forståelsen for smitsomme sygdommes epidemiologi blandt de oprindelige befolkninger i arktis.
• at forbedre vidensniveauet ved en centralisering af relevante data fra de enkelte regioner.

Der sker i regi af ICS en indsamling af data vedrørende invasive infektioner forårsaget af Streptococcus pneumoniae, Haemophilus influenzae, Neisseria meningitidis og Streptococci type A og B, ligesom et projekt vedrørende indsamling af data om tuberkulose er i opstartfasen.

ICS-samarbejdet er primært et overvågningsinitiativ, men vil ved sin dataindsamling og etablering af kontakter skabe basis for forskningsprojekter på de involverede områder.

ICS-Steering committee er opmærksom på behovet for koordinering af initiativer og vidensindsamling med andre aktører på området f.eks. andre aktiviteter inden for Arctic Council (Human Health Working Group, Arctic Monitoring and Assessment Program, Biophysical Health Indicators Project, Children and Youth in the Arctic, Healthcare in the Russian Arctic, Human Health Chapter og Arctic Climate Impact Assassment), aktiviteter i regi af Nordisk Ministerråd, EU-overvågning og aktiviteter i regi af WHO´s Europa-kontor.

Flemming Stenz
adm. Embedslæge