Sundhedsforskning & Forsknings-tanker

Ikke al forskning kan overlades til Kafkas sandhedssøgende hund; den nysgerrige forsker, der forsker, fordi han ikke kan lade være. Samfundet har helt legitime rettigheder til at igangsætte forskning, som et rationelt sundhedsvæsen bør baseres på. Denne planlagte og styrede forskning skal dog være både planlagt og gennemtænkt. Der er ingen grund til at iværksætte sådanne typer af forskning, med mindre man vil bruge resultaterne i sundhedsplanlægningen. Disse aktiviteter skal derfor kobles til sundhedspolitiske mål, og man skal vurdere, om forskningen er nødvendig for at nå disse mål. Måske findes forskningsresultaterne allerede. Måske er forskningen alt for uopdyrket til, at man kan skaffe brugbar ny viden med realistiske midler og en realistisk tidshorisont. Måske er der slet ikke de nødvendige personer med den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at forske, selv inden for et politisk afgrænset felt. Måske er der både behov for ny viden, og		muligheder for at skaffe denne viden med de midler og de ressourcer, der er til rådighed, findes måske slet ikke. I andre situationer er betingelserne måske til stede for et ovenfra styret forskningsprogram, der kan bære frugt. I modsat fald er risikoen for at spilde offentlige ressourcer alt for stor. Forskningsstrategien handler først og fremmest om at sikre en fair og kompetent fondsfinansiering af gode ideer, der kommer fra forskerne selv eller fra kommende forskere. Dette er langt den vigtigste del af forskningsstrategien. Dernæst bør man forsøge at iværksætte forskning, hvor der mangler viden, og hvor der er rimelig sikkerhed for, at denne investering vil føre til resultater. Denne del af forskningsstrategien kræver indsigt i grønlandske sundhedsproblemer, det grønlandske sundhedsvæsen og den politiske villighed til at bruge den viden, der skaffes. Jørn Olsen Center for Epidemiologisk Grundforskning, København og århus

Forsknings-tanker

Overskriften skyldes, at jeg ikke selv har forsket, men føler, at jeg står over for snart at skulle prøve. Jeg er ligesom kommet den omvendte vej ind på området, da jeg blev medlem af "Rådet for Videnskabelig forskning i Grønland" . Hverdagen i klinikken byder på gentagne spørgsmål om, hvorfor tingene forholder sig som de gør. Er det man står overfor blot en tilfældighed, en fornemmelse eller påstand? Man kunne snakke om det til evig tid, men ville man komme det nærmere? Selvfølgelig har empirien en vigtig rolle, den danner vel hypotesen til de fleste forskningsforsøg, men for at komme tilfældigheden, fornemmelsen eller påstanden lidt nærmere, må det komme an på et (forsknings-)forsøg. Mange spørgsmål stilles vi overfor hverdag, både af os selv, men også fra mange andre. Er de svar vi giver sande? Taler vi sandt, når vi svarer på patienternes spørgsmål? Før i tiden var det udbredt og det findes endnu, det vi siger, bliver opfattet som sandt - uanset om det er det eller ej. Hvis sandt er 100%, så taler vi vel aldrig sandt? Så i medicinens verden findes ingen sandhed, for det er også velkendt, at jo længere tid man arbejder i vores fag, des sjældnere og sjældnere benytter man ord som ALDRIG eller ALTID.		Medicinsk forskning financieres og udvikles oftest udfra hypoteser, man stort set "ved" I forvejen, men det skal videnskabeligt bevises. Forskningens svaghed er at observere det uventede; at opfange "nyheder" der måtte opstå undervejs i forskningsprocessen og inddrage disse. Forskningen fører os ikke til sandheden, men giver den videst mulige erkendelse af sagens aspekter; og er der tale om god forskning, indeholdende begreber som bias, compliance, kontrollerede, incidensmål, prævalens, follow-up, case-kontrol, dobbeltblind og underlagt X2-fordeling,binominalfordeling, parret T-test og varians-analyse, så når vi vel så tæt på sandheden, som vi kan komme den. Så selvom disse begreber for mig stadig er teori og mareridt fra min tid i fagene statistik og epidemiologi, så går jeg og håber på, at de går hen og bliver begreber, som kan indflettes i min kliniske hverdag. I første omgang under vingerne af mere erfarne og senere måske egne mindre forsøg. Om man vil det eller ej, så er det vejen til generel ny forståelse, ikke mindst til ny viden, der er specifik for befolkningen i Grønland. Uka Wilhjelm Lægeklinikken i Nuuk