Nuuk 1995-1996
Oktober 1995. Efterårsstormene fandt vej til Danmark, og familien og jeg fandt vej til Nuuk. Sdr. Strøm for første gang: Den rene, klare, kolde luft. Lungerne var ved at sprænges da den kæmpede sig vej ned. Derpå Dash 7 til DIH, Nuuk. En medicinsk afdeling med spændende spændvidde. Andre sygdomskatagorier, nye procedurer, et andet liv. Det gav både gode kolleger og venner, og lidt indblik i sundhedsvæsnet i Grønland, samt interesse for viden om sundhed i Grønland.

München 1997
Året efter til kongres i München. Stort lærrede: Grønland er det eneste land der mangler tal for jodindtagelse og thyreoideafunktion.
Det kan da ikke passe?
Jod er essentiel for thyreoideas funktion, som igen er centrale for kroppens funktion, også pga de mange følgesygdomme til abnorm funktion. Den rette jodindtagelse er primær profylakse.
Ved thyreoideakongressen blev der vist kort af hele verden med tal for jodindtagelse for alle lande - undtagen Grønland. Ved gennemgang af litteraturen holdt det stik.
Det bør der gøres noget ved!

Nuuk 1998
I samarbejde med kolleger fra Nuuk skrives protokol, en ansøgning om etisk godkendelse indsendes, KVUG godkender, og en række praktiske detaljer afklares. En ansøgning om arbejde på medicinsk afdeling, DIH modtages venligt. Derpå afgang igen. Denne gang uden familie, med arbejde.

Sdr. Strøm: Kold, klar luft, hvor hvert eneste molekyle kæmper for at komme ned i lungerne. Det gav energi til en god, intensiv sommer med arbejde og projekt. Afdelingen var positiv, og projekt og arbejde kunne fint forenes.

Ammassalik 1998
Østgrønland er ikke berømt for højtryk og godt vejr i november. Denne november var ingen undtagelse.

På dagen for afrejse til Tiniteqilaaq lettede vi kl 10.00 fra Tasiilaq. Efter 5 minutters flyvning i tåge / skyer vendte helikopteren om. Sigtbarheden var for dårlig udenfor Kong Oscars havn. Kl 13.00 prøvede vi igen. Det var blæst op. Solen stod nu så lavt, at isbjergene dannede slagskygger på havoverfladen. For at kunne se fløj vi så lavt, at høje bølger ville slå mod ruden. Kastevinde rev i helikopteren, bankede den ned mod havoverfladen, ind mod isbjergene. Isbjergenes slagskygger gled op over vinduerne, og angstens skygger gled op over mit ansigt. 

Min eneste trøst var den nytegnede livsforsikring. Da vi rundede Ikkatteq aftog vinden, isbjergene blev lavere, ogdet hele lettede. I Tiniteqilaaq holdt helikopteren sig svævende 1 meter over sneen mens tolk, kasser med utensilier, centrifuge, og jeg blev kastet af. Så lettede den igen, og der blev stille. Første bygd skulle inkluderes. Imens fortsatte det andet hold med Peter og tolk i Tasiilaq, indtil vi blev fløjet videre til næste bygd - med lavtrykket og tågernes velsignelse. Held, koordination, og engageret, positiv assistance lokalt, sikrede en deltagerprocent på 95 i østgrønland.

Nuuk 1999
Forår og sommer 1999 forløb med den store befolkningsundersøgelse, B99. Thyreoidea var med, og jeg fik lov at holde midsommer-jul. Sådan føltes det i hvert fald, da jeg gik med fødderne dybt begravet i julisne, nynnede juliisange, og drømte om brunkager, marcipan og juliifrokost. Juliigaven var et velgennemført projekt, hvor hele holdet tog godt ved.

Fra østgrønland 1963
For enden af regnbuen havde Gert en kasse fyldt med papir. Kassen var lidt mør og muggen af ælde, men indholdet var intakt. Det var ikke familiefotos eller printerpapir, men en kort anamnese, objektiv undersøgelse og EKG fra Littauers undersøgelse af befolkningen i østgrønland i 1963. Systematik og minutiøst førte kort karakteriserede materialet. I Ammassalik havde i november 1998 jeg set T.U. med cardiomyopati. Nu fandt jeg på 10 minutter T.U.’s EKG fra 1963 (normalt). Systematikken var i orden. Spændende materiale. - Skrev jeg til Gert.

Tilbage på min stamafdeling i Aalborg meddelte Royal Arctic Line, at der stod en kasse i Grønlandshavnen til mig. Gert havde sendt materialet. Det bliver nu indtastet,